Et fodgængerfelt tværs over Vennelyst Boulevard, syd for Bartholins Allé, der kommer i forlængelse af stien fra Vennelystparken og op til stien ved Bartholins Allé. Dette vil kræve sløjfning af enkelte parkeringspladser ved Vennelyst Boulevard for at sikre tilpas udsyn og gangareal.
Alternativt kan et helleanlæg oprettes, hvis et fodgængerfelt ikke er en mulighed.
Mange studerende og børn i dagtilbud benytter hver dag stien gennem Vennelyst Parken for at komme op til Universitetsparken. Denne sti bliver afbrudt af vejen Vennelyst Boulevard. Dette betyder, at mange studerende og cyklister skal krydse den vej i det mest trafikerede timer i døgnet (7-9 samt 14-16). Grundet vejens kurvede forløb, manglende udsyn for billisterne og parkerede biler er det vanskeligt for cyklister og fodgængere at orientere sig optimalt. Det gør det nødvendigt for fodgængere at gå ud på kørebanen på den anden side af de parkerede biler, hvor man som blød trafikant er allermest udsat og samtidig til gene for cyklisterne. Aarhus bør være en fodgænger- og cyklistvenlig by, og derfor er det nødvendigt at etablere et fodgængerfelt på netop denne strækning!