Spring til hovedindhold

Høringssvar

Ny containerterminal på Aarhus Havn

Få professionel hjælp

Aarhus Havns arealer til håndtering af containere overstiger langt, hvad tilsvarende internationale terminaler bruger til håndtering af samme mængder. Det er et faktum. Aarhus bruger kostbart inddæmmet land til at opbevare tomme containere, stakker sine containere mere spredt og tillader lav omsætningshastighed på pladsen (høj såkaldt 'dwell time'). Disse faktorer fører til en usædvanlig lav udnyttelsesgrad af land pr container, efter alle internationale skalaer. Det er et faktum. Det er i meget høj grad havnens lave udnyttelsesgrad af arealerne, som fører til, at havnen mener, at der er behov for mere areal til containere på Omniterminalen.

Hele tænkningen bag den nye terminal bør revideres.

Den planlagte Yderhavn blev tilbagevist af Planklagenævnet, fordi havnen ikke kunne dokumentere et behov for dette enorme byggeri. Det samme bør blive tilfældet ifm Omniterminal-projektet.

Den skæve tænkning omkring arealudnyttelse illustreres fint af havnens egne tal. Havnen anvender i dag 100 Ha til den eksisterende containerterminal, som håndterer ca. 750.000 TEU. Kommunen skriver at 18 nye Ha får en kapacitet på ca. 800.000 TEU (èn TEU = én standard 20 fods container). Hermed illustrerer havnen selv, at noget er helt galt på det eksisterende areal. Med 100 Ha kunne man - hvis stakkehøjde, tom-håndtering og dwell-time blev håndteret professionelt - rumme mere end 3 mio TEU kapacitet.

Håndtering af større mængdere på de eksisterende arealer ville have mange fordele, som ikke er belyst, herunder at fragten kunne håndteres på eksisterende veje, med eksisterende gate-anlæg, eksisterende sikkerhedsafspærringer, jernbane, med eksisterende kraner, kajer osv.

I det tilfælde at havnen måtte insistere på, at flere operatører skal presses ind på det eksisterende areal, hvor der idag kun er en operatør, så kunne sådan et scenario sandsynligvis håndteres. Alt har sin tid og sin pris, men dette ville overraske meget, hvis sådan en løsning blev dyrere end havnens planlagte milliard-byggeri på Omniterminalen (inclusive terminals nye faciliteter, veje, sikkerhedsforanstaltninger, gate, kraner osv osv).

Havnen skylder at fremlægge dokumentation for, at den valgte løsning er udtryk for et "behov" for areal (ref Planklagenævnets forventede forståelse), eller om planerne på Omniterminalen blot er udtryk for en planlægningsmæssig genvej.

Hele tænkningen bag den nye terminal bør revideres. Især et alternativt scenarie, hvor en forventet vækst i containertrafikken kan rummes indenfor de nuværende 100 Ha, bør gennemregnes grundigt, og fremlægges i offentligheden. Hermed bør det sikres, at fremtidige areal-planer - herunder især planer om inddragelse af nyt søterritorium - er velfunderede.

Hver enest gang Aarhus' borgere tillader, at havnen laver projekter med lav areal-anvendelse, så lægger vi samtidig grundstenen til havnens næste overflødige Yderhavns-projekt !

Vi skal være bedre end det her !!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

M B Petersen

Indsendt

23/04/2026 20:46

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0869977

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Klima, natur & miljø
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1463

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk