Jeg savner, at kommunen vil gøre noget mere for at oplyse borgerne, ikke bare i Århus men i hele kommunen, om planerne for Tangkrogen; jeg frygter, at stranden og vandet ud i bugten vil blive voldsomt indelukket af et nyt rensningsanlæg og en større (halvtom?) marina. Ikke bare kan det give forringet vandkvalitet pga manglende gennemstrømning, men også øge støjniveauet, hvis der kommer 300 både mere i marinaen. Alt andet lige vil udvidelsen i høj grad forringe livskvaliteten for de borgere og turister, der nyder godt af den bynære strand.
Jeg støtter høringssvaret fra Foreningen Beskyt Havmiljøet.