Høringssvar om Helhedsplan Tangkrogen d. 02.maj 2026
Erik Pedersen Carl Nielsens Vej 1, 8000 Århus C. formand for
Strandvejens Grundejerforening Århus ( ca. 80 medlemmer )

Dokumentation for påvirkning af strand og kystdynamik
Der bør fremlægges en grundig og let forståelig vurdering af, hvordan projektet påvirker strømforhold, sedimenttransport, tilsanding, tangophobning, bølgeforhold og kystudvikling ved Tangkrogen og den tilstødende kyststrækning. Herunder ønsker vi ligeledes en redegørelse for risikoen for lugtgener.
Helhedsplanens udformning efter den planlagte udvidelse af havnearealet med Rewater og lystbådehavnen kommer til at danne en lukket lomme ved det indre af Tangkrogen, hvilket højest sandsynligt vil medføre både ændrede vandstrømme og hyppigheden af vandudskiftning.
Konsekvensen kan være øget risiko for iltsvind, i kortere og længere perioder, både på grund af vandudskiftning, men også ophobning af tang og drivende alger.

Byens DNA og herlighedsværdien
Miljøkonsekvensvurderingen bør rumme en redegørelse for mulige placeringer på eksisterende land-/havnearealer.
Havet har altid appelleret til det menneskelige som et folkeligt udflugtssted, og det var netop visionen i Kampmanns byplan for Frederiksbjerg, hvor Chr. Filtenborgs Plads blev anlagt i mødet mellem byen, skoven og vandet. Et fristed og udflugtsmål for Frederiksbjergs borgere.
I dag er mulighedsrummet, der ligger ved Tangkrogen, det sidste blå-grønne åndehul ved Aarhus By. Det er selve byens DNA. Beliggenheden tæt ved skov og strand er med til at gøre byen særlig attraktiv. Man kan rejse spørgsmålet, hvordan vi kan tillade at bygge et renseanlæg ude i Aarhusbugten, og dermed fratage borgerne dette frirum? Ligger det der først ude i bugten, så har vi også frataget kommende generationer bugtens rekreative værdi.
Tangkrogen er et vigtigt rekreativt rum for borgerne fra hele byen, og især om sommeren kan man opleve unge studerende, børnefamilier og seniorer nyde strandlivet med at bade, lege og sole sig, og om aftenen mødes unge og familier til hygge med picnic.
Tæt på Marselisborg Lystbådehavn ligger ca. 100 mindre både og joller. Bådelauget er et særligt fællesskab med en lang historie for at have en båd liggende, som man kan skubbe ud i vandet for at tage på en lille fisketur. Det liv, der udspiller sig på dette åbne fristed, risikerer at blive ødelagt af tang og tilsanding. Dette er endnu et argument for at få en redegørelse for konsekvensen for selve den inderste bugt.
 

Blå-grønt frirum
Det rekreative område bør anskues i sammenhæng med skoven, Kongelunden, Mindeparken og Den Uendelige bro, der tilsammen udgør som et grønt-kulturelt frirum – et rum, der i høj grad er med til at definere Aarhus’ DNA.
Aarhusianere i alle aldre bruger området til at cykle, løbe, vandre, ro kajak, sejle, dykke, fiske og lege. Det kulturelle liv omkring Tangkrogen repræsenterer en historisk, kulturel historisk værdi, og de fleste husker vel de fantastiske kunstoplevelser ”Sculpture by The Sea” gav omkring en million gæster fra nær og fjern.
Som grundejere på Strandvejen nyder vi nærheden til vores helt unikke natur, og det gælder både beboere, studerende og elever ved skoler og institutioner og medarbejdere på kvarteret mange kontorer, som har adresse i området. Vi glæder os hver dag over at opleve og være en del af det liv og de aktiviteter, som udspiller sig her.
Herlighedsværdien og naturen er ikke alene vigtig for os aarhusianerne, men det det er selv Aarhus’ DNA, som har en særlig tiltrækningskraft i forhold til turister, studerende og forskere til uddannelsesinstitutioner og kvalificerede medarbejdere til erhvervslivet.
Derfor bør MKV indeholde en vurdering af betydningen for havmiljøet samt for de rekreative værdier.
Særskilt vurdering af renseanlæggets placering
Vi vil gerne have undersøgt yderligere, hvad konsekvensernes placeringen af Rewater får for havmiljøet, byen og stranden og skoven.
Det bør belyses eksplicit, hvilke miljømæssige konsekvenser der følger af netop denne placering af renseanlægget, og om alternativer med mindre påvirkning af strand og havmiljø er undersøgt tilstrækkeligt
Vi ønsker en systematisk afdækning af mulighederne for at placere renseanlægget på land – og vi beder specifikt om at undersøge og afklare mulighederne for anvendelse af de nyeste renseteknologier og anlæg, der mere effektivt kan udnytte de eksisterende havnearealer, så inddragelse af søterritorium undgås.
MKV bør klart redegøre for argumenter for anvendelse af arealer på land, og sammenlignelige scenarier dokumenteret med tekniske, planmæssige logistiske, driftsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Vi savner argumenter og dokumentation for påstande om, at placering af renseanlægget på land, betyder en forlængelse af anlægsperioden på 8-9 år samt forøgede anlægsomkostninger.







Undgå overforbrug af klodens ressourcer
Tænketanken Hav har påpeget, at vi har et overforbrug af havets ressourcer, som ér stigende.
Hvis man placerer renseanlægget på land, vil man kunne undgå eller minimere udvindingen af råstoffer fra det sårbare havmiljø – jf. Beskyt Havmiljøets klage over Miljøstyrelsens tilladelse til Aarhus Havn og Aarhus Vand om en samlet indvinding af 8 millioner kubikmeter sand og grus fra Modelgrunden.
Råstofindvinding på Moselgrunden rejser alvorlige retlige og miljømæssige spørgsmål, som efter vores vurdering ikke er tilstrækkeligt belyst eller dokumenteret. Projektet skal vurderes i lyset af både national lovgivning, herunder Råstofloven og Miljøvurderingsloven, samt bindende EU-retlige forpligtelser, særligt Havstrategidirektivet og Vandrammedirektivet, der klart fastslår, at havmiljøets tilstand ikke må forringes. Hertil kommer forpligtelser efter FN’s Havretskonvention (UNCLOS) og OSPAR-konventionen, som pålægger Danmark en aktiv pligt til at beskytte havbundens integritet og biodiversitet.
På denne baggrund er det dybt problematisk, at der ikke foreligger en tilstrækkelig dokumentation for, at indvindingen kan ske uden væsentlig og irreversibel påvirkning af havbund, sedimentdynamik og økosystemer. Særligt savnes en samlet vurdering af de kumulative effekter i et allerede presset havmiljø i Aarhus Bugt. Uden en sådan dokumentation er det ikke muligt at sikre overholdelse af det grundlæggende EU-retlige princip om ikke-forringelse. Projektet fremstår derfor i direkte risiko for at være i strid med gældende ret.
Det er samtidig uklart, om det reelle behov for råstofindvinding er tilstrækkeligt sandsynliggjort, og om mindre miljøbelastende alternativer – herunder landbaserede løsninger – er reelt undersøgt og prioriteret, som krævet efter miljøvurderingsreglerne. I fraværet af dette må forsigtighedsprincippet finde fuld anvendelse.











Billede som nuværende tangkrog 2026 med tang.


Billede som nuværende tangkrog 2026 med en del tang.
Med denne udviddelse, kan problemet blive til en meget uoverskuelig mængde tang og lugtproblemmer.
Det kan medføre store problemer for hele Strandvejen Grundejerforening og
Flere tusinde Århus Borgere bliver frataget dette frirum.
Strandvejen Grundejerforeningen kan derfor ikke acceptere Udviddelse af ReWater
ud i bugten, men på land.