Spring til hovedindhold

Høringssvar

Supplerende høring om Helhedsplan Tangkrogen

Høringssvar vedr. Helhedsplan for Tangkrogen Fra Bka

Helhedsplan for Tangkrogen
Bedsteforældrenes Klimaaktions (BKA’s) holdning er, at Aarhus naturligvis skal have et tidssvarende rensningsanlæg!

Vores krav:

1. Et nyt rensningsanlæg skal ikke inddrage søterritorium, men ligge på land. Det nuværende anlæg renoveres og etapeudbygges. Den kommende Miljøkonsekvensvurdering skal grundigt undersøge muligheder for at placere ReWater 100% på land frem for i Aarhusbugten. Forslaget bør analyseres seriøst som et reelt alternativ.

2. For at skaffe tilstrækkeligt areal opsiges ikke-havnerelaterede virksomheder og flyttes på land.

3. Mindre betonforbrug betyder mindre CO2-udledning. Kommunen har i forvejen et CO2-reduktionsproblem. Inddragelse af søterritorium kræver unødigt store mængder beton til havopfyldning. Vælg løsninger, der tager hensyn til CO2-økonomien.

4. Råstofindvinding fra sårbare havområder som Moselgrund, hvor miljøet er sundt og er hjemsted for ynglende fisk, må ikke finde sted. Miljøet i Aarhusbugten er i forvejen under pres. Set udefra virker det underligt med den ene hånd at bruge 50 mio.kr (donation fra Holch Povlsen) på at rydde op og genetablere Mejl Flak og med den anden ødelægge havbunden et andet sted. Vores blå natur, havet, og alt levende deri skal vi overlevere i en sund og levedygtig tilstand til kommende generationer.

5. En udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn og ReWater er to sager og bør derfor behandles hver for sig.

6. Udvidelsen af Marselisborg Lystbådehavn bør revurderes, da i Behovet for flere bådpladser fremstår utilstrækkeligt dokumenteret. Konsekvenser som tilsanding og stillestående, plumret vand vil forringe Tangkrogens rekreative værdi.

7. Tænk for en gangs skyld i klimavenlige løsninger til gavn for kommende generationer.
Børnenes fremtid – vores ansvar

Med venlige, håbefulde hilsner
BKA – Bedsteforældrenes Klimaaktion
- repræsenterende 80 indbyggere i Aarhus
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pia Rafn Jensen

Indsendt

03/05/2026 13:13

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Bedsteforældrenes KlimaAktion

Sagsnummer

HS4086082

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Midtbyen

Hørings-id

H1465

Kontakt

Har I spørgsmål til projektet på land, kan I kontakte Anne Mølgaard Juul, Aarhus Kommune på e-mail amjuu@aarhus.dk og tlf. 4185 6273.

Har I spørgsmål til projektet på søterritoriet, kan I kontakte Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet på e-mail avi@kyst.dk og tlf. 9133 8425.