Kære Aarhus Kommune, Teknik og Miljø.

Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer (FAØ) anerkender, at Aarhus Kommune skal fremtidssikre spildevandshåndtering og udvikle området omkring Tangkrogen. Imidlertid giver den foreliggende hovedplan anledning til væsentlig bekymring – både i et natur- og landskabsperspektiv og i forhold til overordnede planlægningsprincipper.

Projektet adresserer væsentlige infrastrukturelle behov, men indebærer samtidig betydelige og irreversible indgreb i kystzonen. Dette stiller skærpede krav til dokumentation af, at den valgte løsning er den mest hensigtsmæssige.

Manglende helhed i planlægningen

Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer fra 2003 fastlægger en overordnet ramme for udviklingen af hele kyststrækningen fra Tangkrogen i syd til Den Permanente i nord. Her er det det bærende princip, at udviklingen skal ske ud fra en helhedsvurdering med afvejning af hensyn til natur, mennesker, arkitektur og infrastruktur samt med fokus på at styrke samspillet mellem by, havn og bugt.

Den aktuelle plan for Tangkrogen fremstår i den sammenhæng som et delprojekt uden tilstrækkelig forankring i en samlet kyststrategi. Dette er problematisk set i forhold til planlovens krav om helhedsorienteret planlægning og kommuneplanens rolle som overordnet styringsredskab.

Uoverensstemmelse med tidligere planprincipper

Den oprindelige skitse for Rewater-projektet fra 2015 og Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer fra 2003 peger begge på en mere tilbageholdende tilgang med fokus på eksisterende arealer og begrænsede indgreb i bugten (søterritoriet). Den nuværende Rewater-plan indebærer derimod en udvidet anvendelse af søterritoriet og en mere intensiv udbygning, hvilket udgør et væsentligt brud med de tidligere planprincipper.

Det bør planfagligt begrundes langt tydeligere, hvorfor denne kursændring er nødvendig, og hvorfor mindre indgribende alternativer er fravalgt.

Utilstrækkelig anvendelse af forsigtighedsprincippet (VVM/miljøvurdering)
Projektets potentielle påvirkninger af havmiljø, biodiversitet, strømforhold og landskab er forbundet med usikkerhed. I sådanne tilfælde tilsiger gældende miljøretlige principper – herunder forsigtighedsprincippet – at der vælges løsninger med mindst mulig risiko og påvirkning.

Det bør derfor dokumenteres mere entydigt:
• hvilke irreversible påvirkninger projektet kan medføre
• hvilke alternativer med lavere påvirkning der er undersøgt
• og hvorfor disse er fravalgt

Kystlandskab og rekreative interesser

Tangkrogen er et centralt rekreativt område med stor landskabelig værdi. Den åbne kystlinje og visuelle forbindelse til Aarhus Bugt er en kvalitet, som er vanskelig – og i praksis umulig – at genskabe, hvis den først forringes.

Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer fra 2003 og ideen om en sammenhængende rekreativ forbindelse langs kysten forudsætter netop, at sådanne åbne landskaber bevares og ikke gradvist fragmenteres af tekniske anlæg og udbygninger.

Med Rewater-projektet ved Tangkrogen og omlægning af Marselistunnellen til Havnen, er der ved helhedstænkning mulighed for at etablerer en grøn rekreativ forbindelse fra Tangkrogen til Skanseparken og Sydhavnen/Dokk1, samt mulighed for at etablere udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn samt havnebad og strandpark ved Tangkrogen.

Alternative forslag A1/A2 og B med reduceret havinddragelse

FAØ har udarbejdet to alternative dispositionsforslag, Alternativ A1/A2 og Alternativ B (beskrevet yderligere i efterfølgende bilag), som med principperne fra Rewater-2015 skitsen, har placeret alle Rensningsanlæggets elementer fra Rewater-Hovedforslaget 2026, så det påvirker landskabsperspektiv og inddragelse af søterritoriet mindst muligt.

Alternativforslagene:
• Indeholder alle elementerne fra Hovedforslaget 2026 i et kompakt og sammenhængende layout og matcher derved funktionaliteten af rensningsanlægget
• Reducerer inddragelsen af søterritorium i Aarhus Bugt væsentligt
• Påvirker de rekreative arealer og landskabsperspektiv ved Tangkrogen mindst muligt
• Bevarer udsyn og sigtelinjer fra Filtenborg Plads, Tangkrogen og Strandvejen til Aarhusbugten og Mols.
• Bevarer eksisterende Marselisborg Lystbådehavn uændret, og skaber mulighed for en udvidelse af lystbådehavnen samt etablering af havnebad og strandpark som en sydlig afslutning på Aarhus Havn indenfor rammerne af Helhedsplan 2003.

Alternativ A1/A2:
• Alternativ A1 indeholder alle elementer fra Rewater-Hovedforslaget 2026 og bevarer proces-linjen på planlagte placering, men flytter tankanlægget fra placering syd for proceslinjen på inddraget søterritorium til placering nord for proceslinjen på eksisterende havneareal. Proceslinjen og tankanlæggene forbindes via rørbro/rørkanal over/under Østhavnsvej, som derved kan bevares uændret.
• Alternativ A2 er etablering af Sydmolen fra Helhedsplan 2003, og derved skabe et vandbassin og mulighedsrum for udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn og etablering af Havnebad og Strandpark.
• Alternativ A1/A2 bevarer og udnytter eksisterende forhold og inddrager mindst muligt søterritorium, og er dermed mest bæredygtigt og borger/brugervenligt, samt billigere og hurtigere at gennemføre.
• Alternativ A1/A2 inddrager ca. 53.000 m2 søterritorie til Rensningsanlægget i modsætning til Hovedforslaget 2026 der inddrager ca. 105.000 m². Det betyder en reduktion i inddragelse af søterritorie på ca. 52.000 m2, svarende til 50%.
• Alternativ A1/A2 inddrager henholdsvis 0 og ca. 28.000 m2 søterritorie til Lystbådehavnen i modsætning til Hovedforslaget 2026 der inddrager ca. 68.000 m². Det betyder en reduktion i inddragelse af søterritorie på ca. 68.000 m² henholdsvis ca. 28.000 m², svarende til henholdsvis 100%/41%.

Alternativ B:
• Alternativ B indeholder alle elementer fra Rewater-Hoveforslaget 2026 på samme placering, men uden en sydlig udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn, og derved en mindre inddragelse af søterritorium.
• Alternativ B kan ikke dog ikke holdes indenfor Sydmolens linjer fra Helhedsplan 2003.
• Alternativ B inddrager forholdsvist stort søterritorium, og er derved mindre bæredygtigt samt ressourcetung, dyrt og tidskrævende at gennemføre.
• Alternativ B inddrager ca. 102.000 m2 søterritorie til Rensningsanlægget i modsætning til Hovedforslaget 2026 der inddrager ca. 105.000 m². Det betyder en reduktion i inddragelse af søterritorie på ca. 3.000 m2, svarende til 3%.
• Alternativ B inddrager intet søterritorie til Lystbådehavnen i modsætning til Hovedforslaget 2026 der inddrager ca. 68.000 m². Det betyder en reduktion i inddragelse af søterritorie på ca. 68.000 m², svarende til 100%.

Arealreduktionerne er estimeret ud fra visuel opmåling af planmaterialet og bør verificeres i en teknisk gennemgang.

Behov for sammenlignelig teknisk analyse

Det er uklart, om alternative løsninger er analyseret på et tilsvarende teknisk niveau som hovedforslaget. For at sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag anbefales det, at der gennemføres parallelle analyser af både hovedforslag og relevante alternativer, herunder:
• hydrodynamisk modellering
• vurdering af vandudskiftning og stagnationszoner
• risiko for tangophobning og relaterede lugtgener
• teknisk disponering og driftsforhold
• anlægs- og driftsøkonomi

En sådan sammenligning er afgørende for en retvisende vurdering af miljøpåvirkninger.
Miljømæssige og kysttekniske forhold

Inddragelse af arealer i Aarhus Bugt medfører:
• påvirkning af bundfauna og marine habitater
• ændringer i strøm- og sedimentforhold
• varige ændringer af kystlandskabet

Såfremt samme funktionalitet kan opnås med et reduceret indgreb som indikeret i alternativforslag A1/A2, bør dette tillægges væsentlig vægt.

Klimatilpasning og samfundsøkonomiske forhold

I et 50–100-årigt perspektiv bør både hovedforslag og alternativer vurderes i forhold til:
• klimatilpasning og havspejlsstigning
• anlægsrisiko og kompleksitet
• potentielle afledte gener (herunder lugt og ophobning af organisk materiale)

En løsning med reduceret havinddragelse kan potentielt:
• reducere anlægsomkostninger
• mindske teknisk kompleksitet
• begrænse påvirkningen af lokale hydrodynamiske forhold
Samlet vurdering

Det fremlagte Rewater-Hovedrojekt 2026 fremstår som en teknisk gennemarbejdet løsning. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at løsningen er optimal i forhold til:
• miljøpåvirkning
• indgreb i kystzonen
• samfundsøkonomisk robusthed
• Helhedsplanen for e Bynære Havnearealer fra 2003 inklusiv den rekreative forbindelse, som er den overordnede plan for området

De vedlagte alternative forslag dokumenterer, at der eksisterer realistiske alternative løsninger, der tilgodeser disse forhold.

Anbefalinger

FAØ skal derfor anbefale omkring de 3 hovedområder, at Aarhus Kommune:

Helhedsplan
• Gentænker projektet i en samlet plan for hele kyststrækningen i overensstemmelse med principperne fra Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer fra 2003, og således også forholder sig til en fremtidig inddragelse af de bynære havnearealer på strækningen fra DOKK 1 til Tangkrogen. Derved sikrer man, en fremtidig samlet grøn rekreativ forbindelse fra den Permanente til Tangkrogen
• Igangsætter en politisk Vision og Helhedsplan for området ved Tangkrogen og en grøn rekreativ forbindelse til Skanseparken, Sydhavnen og Dokk1, samt et blå/grønt rekreativt område med Lystbådehavn, Havbad og Strandpark som sydlig afslutning af Havnen mod Strandvejen.

Alternativer for Rewater-projektet
• Undersøger mulighederne for at anvende eksisterende havneområde mod nordøst som alternativ, hvilket vil reducere udvidelser på søterritoriet betydeligt
• Sikrer at inddragelse af søterritorie i Aarhus bugten reduceres mest muligt
• Genovervejer principperne fra den oprindelige Rewater-skitse fra 2015 som et mere naturskånsomt alternativ og bruger denne som udgangspunkt for en mere lempelig plan, som illustreret i de nævnte alternative forslag A1/A2 og B.
• Gennemfører en dokumenteret alternativvurdering inklusive miljøpåvirkninger mere fyldestgørende i henhold til gældende krav til miljøvurdering
• Belyser løsninger med reduceret havinddragelse
• Fremlægger sammenlignelige tekniske analyser
Natur-herlighedsværdi ved Tangkrogen, strandvejen, og sigtelinjer
• Sikrer at Natur-herlighedsværdien ved Tangkrogen og Strandvejen opretholdes
• Prioriterer natur, landskab, sigtelinjer og rekreative forbindelser højt
• Prioriterer etablering af rekreative blå/grønne arealer for ved Tangkrogen, med Lystbådehavn, Havnebad og Strandpark for byens borgere.

før der træffes endelig beslutning.

Afsluttende bemærkning$

Der er tale om et område ved Strandvejen/Tangkrogen med stor betydning – ikke kun lokalt, men for hele Aarhus’ DNA og identitet som kystby. Beslutninger truffet nu vil have langsigtede og i mange tilfælde irreversible konsekvenser for eftertiden.

Derfor bør kommunen vælge den løsning, der indebærer mindst muligt indgreb og i størst muligt omfang viderefører de allerede vedtagne principper for en sammenhængende, rekreativ og naturbaseret udvikling af kysten og bevarer herlighedsværdierne for vores skønne by.


Med venlig hilsen

Ole L. Mikkelsen
Bestyrelsesformand og Torben Juul
Næstformand


Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer
Irma Pedersens Gade 87, 15.
DK-8000 Aarhus C mobil: + 45 24 80 82 77
email: formand@faoe.dk
website: www.faoe.dk


SE VENLIGST VEDHÆFTEDE FIL