AARHUSBUGTEN ER SELVE BYENS DNA
Havet har altid appelleret til det menneskelige som et folkeligt udflugtssted. Det forudså stadsarkitekt Hack Kampman, der stod bag den fantastiske og fremsynede byplan for det mondæne Frederiksbjerg tilbage i slutningen af 1800-tallet. Ideen var at anlægge en bydel med brede Boulevarder og Torvepladser, grønne åndehuller og skabe en kile fra kvarterets hjerte – Ingerslev Plads – via Dalgas Avenue til Filtenborg Plads og Strandvejen – et direkte blik til den blå bugt.
Chr. Filtenborgs Plads blev anlagt i mødet mellem byen, skoven og vandet. Et fristed og udflugtsmål for Frederiksbjergs og hele byens borgere – dengang og i dag.
I dag er mulighedsrummet, der ligger ved Tangkrogen, det sidste blå-grønne åndehul ved Aarhus By. Det er selve byens DNA. Beliggenheden tæt ved skov og strand er med til at gøre byen særlig attraktiv. Man kan rejse spørgsmålet, hvordan vi i vores generation kan tillade os bygge et renseanlæg ude i Aarhusbugten og dermed fratage borgerne dette frirum? Det er en beslutning, der for evigt fratager kommende generationer det blå frirum.
Hvordan vil myndighederne i en Miljøkonsekvensvurdering forsvare, at man lader hånt historiens mest visionære byråd og stadsarkitekter, uden at komme med alternativer?
Vores blå-grønne frirum
Den dag i dag er Tangkrogen et vigtigt rekreativt rum for borgerne fra hele byen, og især om sommeren kan man opleve unge studerende, børnefamilier og seniorer nyde strandlivet med at bade, lege og sole sig, og om aftenen mødes unge og familier til hygge med picnic.
Aarhusianere i alle aldre bruger området til at cykle, løbe, vandre, ro kajak, sejle, dykke, fiske og lege. Det kulturelle liv omkring Tangkrogen repræsenterer en historisk, kulturel historisk værdi, og de fleste husker også de fantastiske kunstoplevelser ”Sculpture by The Sea”, der tiltrak omkring en million gæster fra nær og fjern.
Det rekreative område bør anskues i sammenhæng med skoven, Kongelunden, Mindeparken og Den Uendelige bro, der tilsammen udgør som et grønt-kulturelt frirum – et rum, der i høj grad er med til at definere Aarhus’ DNA.
Vi vil derfor bede om en Miljøkonsekvensvurdering, der også omhandler mulighederne for at bevare, udvikle og skabe sammenhænge i vores rekreative områder og værdier.
Joller eller lystyachter?
Tæt på Marselisborg Lystbådehavn ligger ca. 100 mindre både og joller. Bådelauget er et særligt fællesskab med en lang historie for at have en båd liggende, som man kan skubbe ud i vandet for at tage på en lille fisketur. Men også det liv, der udspiller sig på land, på åbne fristed, risikerer at blive ødelagt af tang og tilsanding med den fremlagte Helhedsplan for Tangkrogen og herunder også en udvidelse af Marselisborg Lystbådehavnen. Skal 100 små joller fortrænges af 300 sejlbåde, eller kan vi finde en anden plads til sejlbådene? Det vil jeg gerne se alternativer til i Miljøkonsekvensvurderingen.
Hvad koster Helhedsplanen for Tangkrogen for brandingværdien af Aarhus?
Hvad er dit svar, når du skal fortælle et menneske, der aldrig har været i Aarhus, hvad der er det bedste ved Europas mindste storby? Mit svar er altid: At vi bor vi tæt ved skoven, naturen og Bugten?
Det mener også både Turistforeningen, erhvervslivet og Aarhus Byråd, der i Fortællingen om Aarhus fremhæver:
”Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads til at udfolde sig….Vi vil værne om det historiske Aarhus og bevare de grønne åndehuller, og vi vil fylde dem og byrummet med liv.”
Herlighedsværdien og naturen er ikke alene vigtig for os aarhusianerne - det er selve Aarhus’ DNA.
Aarhusbugten har en uvurderlig værdi for brandingen af byen, når vi skal tiltrække turister, studerende og forskere til både Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner samt kvalificerede og specialiserede medarbejdere til byens erhvervsvirksomheder.
Hvad vil det koste i henholdsvis oplevet værdi og kroner/ører på brandingværdien, hvis byen mister sit vigtige DNA – når et rensningsanlæg fylder bugten, lukker Tangkrogen med tang og sand, udsigten spoleres, fiskenes ynglesteder suges op og fjernes for altid og når havmiljøet lider skade?
Miljøkonsekvensvurderingen bør inddrage en vurdering af den skade, som det vil forvolde for Aarhus' brandingværdi.