Høringssvar til Supplerende høring om Helhedsplan Tangkrogen
Fællesrådet finder det beklageligt, at ændringer i projektgrundlaget (herunder i 2026-materialet) ikke i tilstrækkelig grad er blevet kommunikeret, da det gør det vanskeligt at forholde sig kvalificeret til afgrænsningen af den kommende miljøkonsekvensrapport. Dertil kommer, at høringsmaterialets omfang og kompleksitet vanskeliggør en seriøs behandling inden for den givne høringsperiode, som samtidig er påvirket af feriedage. Endelig finder vi det planmæssigt kritisabelt, at helhedsplanen sammenblander flere meget forskellige delprojekter, hvilket gør det uklart, hvordan væsentlige miljøpåvirkninger og alternativer konkret afgrænses og vurderes.