Goddag mit navn er Kasper Simonsen.
Jeg har bevæget mig indenfor forskellige kredse af psykiatrien i Aarhus igennem de sidste 25 år. Jeg har på egen krop mærket hvordan de mange besparelser i psykiatrien har tæret på mig og mange andre som jeg har stiftet bekendtskab med undervejs.
Jeg er i dag velfungerende, men det er langt hen ad vejen p.g.a en høj grad af selvdisciplin en kærlig familie og omgangskreds. Mit spørgsmål lyder følgende: Hvordan i alverden kan i som ansvarlige politikere blive ved med at spare på et offentligt system der i forvejen er skåret ind til benet? Hvorfor brugte i ikke pengene fra det kuldsejlede Letbaneprojekt (i hvert fald i min optik) på de sociale områder? Det er efter min mening bare en dårlig undskyldning at landets næststørste kommune er tvunget til at spare på grund af pengemangel.
Det handler om mennesker det her! Hvis psykiatrien fik et løft... Så al behandling blev gjort tilgængelig i stedet for udelukkende medicin som ikke fjerner problemerne, det er blot symptombehandling, det er ikke med til at helbrede... Tværtimod så har jeg set adskellige eksempler på enkeltpersoner deriblandt undertegnede der har oplevet en klar forbedring i hverdagen efter medicinen er blevet sat ned.
I taber mennesker og dermed også arbejdskraft på gulvet fordi at der konstant bliver gennemført besparelser. Jeg vil gerne se den dag en højtuddannet person kan blive i stand til at bestride et 37 timers job, og samtidig indtage psykofarmakologisk medicin.
Vågn op for pokker... I skyder jer selv i foden med denne tåbelige besparelse, det vil komme til at koste samfundet langt mere på den lange bane i form af hovsa og lappeløsninger.