Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Besparelser på handicapområdet

Kære politikere - kære Kristian Erland Eskildsen

Jeg håber i vil tænke jer om inden i laver besparelser på et område der allerede er kørt i sænk.
Som mor til en ung mand der bor i hus 5 i Elev - fik jeg et chok af de store - da jeg læste hvad planerne er.

Socialtilsynet har netop været på besøg - vi forældre har været til møde med dem og konklusionerne er så nedslående at det netop må være et område, hvor der prioriteres at tilføre resourcer. Tror faktisk på sigt det vil kunne spare kroner, hvis man kunne få et stabilt personale og ledelse, hvor borgerne kan få den tryghed og opmærksomhed, som de har så meget brug for. Nogle af de borgere i hus 5 bliver aggressive og kede af det når der ikke er tryghed - og netop flere besparelser vil medføre flere syge - stress ramte og masser af vikarer - hvilket netop de borgere slet ikke har brug for. Det er så let endnu engang at lave store besparelser et sted hvor borgerne intet kan gøre - da de ikke er i stand til at råbe op. Det må vi forældre gøre - vi er deres talerør og jeg beder jer stoppe og tænke jer godt om før det går endnu mere galt end det allerede er gået.
Jeg er ikke politiker men det må da være muligt at bytte lidt om på kasserne og finde ud af hvad der kan spares i sygelønninger hvis personalet tilbydes nogle arbejdsforhold så man kan holde ud at være der og trygheden med samme personale ville give så meget godt til de unge.

Fra en meget bekymret mor som trænger så meget til lidt ro og visheden om at min søn trives der hvor han bor.

Mvh Susanne Boe
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Susanne Boe

Indsendt

20/01/2020 12:37

Sagsnummer

HS3264759

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716