Ved at gennemføre især 3 af tiltagene, vil I ramme hårdt gruppen af borgere med autisme.
1. Taxa: det er ambitionen at nedbringe antallet af taxature via app. Autister har ikke problemer med at bruge bussen pga. at de ikke kan finde ud af det. For dem er hovedproblemet de mange mennesker, lille plads, mange sansepåvirkninger, især larm og lugt. En app kommer ikke til at løse problemmet. Forventningen kan være at flere børn får skolevægring grundet det ekstra stress under transport. Samtidigt vil flere højtfungerende voksne autister komme under ekstra pres, resulterende i sygemeldinger eller manglende evne til at arbejde. Omkostninger: enorme på den lange bane.
2. Udslusning fra botilbud. Autister kan være meget velfungerende, mens de bor på et godt bosted, men sandsynligheden for at trives i egen lejlighed er meget lille. Grunden er at de ikke kan skabe venskaber som andre og ender ofte i ensomhed, som resulterer i depressioner og sygdomme. Højtfungerende autist er ikke lige med person, der ikke har brug for støtte. Behovet er svært at opdage, mens personen trives, men bliver hurtigt synligt ved mistrivsel. Omkostninger: flere, der grundet depressioner og omsorgssvigt ikke kan varetage et arbejde.
3. Samlede indsatser (støtte og kontaktpersoner). Allerede i dag oplever autister og pårørende, at der er en enorm afspecialisering på området, der ofte resulterer at borgerens behov slet ikke bliver forstået ved inkompetent sagsbehandling. Ved at samle flere funktioner under de samme personer betyder endnu større og farlig afspecialisering. Farlig, fordi for mange med autisme er de enkelte ordninger uerstattelig, netop grundet at deres behov imødekommes på en relevant og faglig måde. En støtteperson ved ikke nok om hvad de skal som bostøtte eller kontaktperson og omvendt. Omkostninger: borgere i endnu større mistrivsel.

Når man snakker om autisme, er det vigtigt at understrege, at det er rammerne, der gør, at personen kan eller ikke kan fungere og bidrage til samgundet. Dermed er besparelser, som de rammer afhænger af, direkte forbundet med uundgåelige omkostninger, som stammer fra akutte indstaser, der skal hjælpe de berørte borgere tilbage på sporet - hvis overhovedet muligt. Autisme fordvinder ikke ved at man sparer resurser. Tvært imod bliver det mere krævende og synlig, samtidigt med at de bedst fungerende autister, som under gode forhold aldrig ville få en diagnose, bliver en del af det offentlige forsørgelsessystem grundet mistrivsel.