Kære byråd og Christian Würtz

Jeg er rystet over at Aarhus kommune endnu en gang planlægger besparelser, omlægninger og afvikling af det sociale område der skal støtte de svageste i kommunen.

Jeg havde håbet at kommunen efter vi fik en Socialdemokratisk regering, som taler om lighed i sundhed, uddannelse og støtte til de svageste, nu endelig ville investere i mennesker, og følge trop.

Der er bevilget 600 millioner til hospitalspsykiatrien, der kun er et plaster på såret. Hvor skal borgeren gå hen når den er færdigbehandlet, hvis ikke kommunen følger op på den indsats? Skal hospitalet efterlade patienten bag i køen til en genindlæggelse, fordi der ikke er en indsats der tager over og griber i kommunen udenfor. Disse borgere er jo ikke færdigbehandlede! De har brug for opfølgning og forebyggelse af tilbagefald og tid til Recovery i Socialpsykiatrien som I nu vil spare på.

Det giver ingen mening at Regeringen poster penge i det ene område og så sparer I tilsvarende på et andet. Frem og tilbage er lige langt, og det er spild af skønne penge, der på sigt kunne komme tilbage i form af rehabiliterede borgere, der kunne hjælpe sig selv og bidrage til samfundet.

Jeg er ikke nogen ørn til at læse kommunale høringsoplæg, jeg er bare en almindelige borger, der bliver berørt af Jeres beslutninger, som jeg ikke forstår. Jeg har alligevel forsøgt at stave mig igennem noget af det. Jeg er ikke dummere end når jeg læser ord som udvikling i en sparesammenhæng, må det i stedet betyde afvikling.

I skriver et sted: Aarhus bruger relativt få penge på socialområdet
I den seneste rapport fra KL i 2019 fremgår det, at Aarhus er den kommune, der bruger tredjefærrest penge på voksenhandicapområdet per 18- 64-årige indbygger. Med andre ord bruger 95 af kommunerne i Danmark flere penge på voksenhandicapområdet, end Aarhus gør…
Det er frustrerende læsning!
Aarhus er en by for alle. Ulykke og sygdom skelner ikke mellem genetisk ophav, social status og politisk orientering. Vi kan alle få brug for hjælp fra det offentlige til at få livet på ret køl igen, og det må være kommunens fornemmeste opgave at forsikre borgerne hvis uheldet er ude, og støtte og samle en op hvis man falder ned fra pinden.

Der skrives om at I vil hjemtage borgere fra tilbud uden for kommunen. Men er de borgere ikke netop anbragt der, fordi kommunen IKKE havde det rette tilbud med den rette faglighed til netop de borgere?
Der skrives om at man vil hjemtage borgere fra tilbud til eget hjem med bostøtte. Vil det ikke pga. manglende faglighed, resultere i isolation og gøre at borgerne mister bekendtskaber og vigtige relationer der har taget år at etablere og ende i tilbagefald?
Det giver ingen mening at I vil hjælpe disse borgere med bostøtte og 360 grader indsats, når I et andet sted skriver: at man sparer og omprioriterer bostøtteområdet for at imødegå den samlede økonomiske ubalance ⁉️
I skriver videre:
Bostøtteområdet er presset på grund af stor tilgang, hvilket allerede i dag påvirker serviceniveauet. Med reduktionen i budgettet kan borgere, der i dag modtager bostøtte, opleve en yderligere sænkning i serviceniveauet.

Nå men jeg opgav at finde nogen mening i jeres udspil
Jeg vil i stedet beskrive hvordan det ser ud herfra hvor jeg står:

Min mand er fysisk handicappet og sidder i kørestol, og har brug for en velfungerende hjemmepleje.
Min søn er Autist og går i STU under Regionen. Det eneste sted der nogensinde har kunne magte hans særlige vanskeligheder. Der findes ingen tilbud i Århus der matcher hans behov.
Jeg er selv røget ned af pinden med stress, depression og udbrændthed, og har mistet tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked pga. min families særlige omstændigheder, hvilket kunne være undgået, hvis vi havde fået rette hjælp i tide. Manglende hjælp rammer ikke kun den enkelte, men hele familien.

Jeg er tilkendt fleksjob og er fornyelig startet som Peer medarbejder i et tilbud med støttet beskæftigelse og fællesskab for psykisk sårbare og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. Det giver SÅ meget mening! Jeg går hjem hver eneste dag og føler jeg har gjort en forskel i et andet menneskes liv. Det er tilbagefaldsforebyggende arbejde. Det er hjælp til selvhjælp. Det støtte til Recovery. Det er den slags tilbud der burde være langt flere af i Århus til forskellige målgrupper. Her er medmenneskelighed og håb.

Men
Jeg er bekymret for fremtiden!
Jeg er bekymret for om min mand kan få den nødvendige hjælp.
Jeg er bekymret for hvad der skal ske med min søn den dag jeg ikke er her længere til at hjælpe ham.
Jeg er bekymret for de borgere som jeg møder på mit arbejde, hvor skal de gå hen i fremtiden og få indhold, struktur og støtte i deres hverdag. Hvem skal ringe og høre om der er noget galt, når de ikke møder op? Hvem skal give dem den tryghed der ligger i den nære relation?
Hvem skal lægge mærke til hvis de begynder at få det dårligt, og hjælpe dem med at kontakte en læge? Hvem skal sørge for at de får et måltid mad hver dag?

Regeringen begyndte flot. Jeg havde forventet at kommunerne nu fulgte efter.
“Det skal blandt andet ske gennem et styrket samarbejde med kommunerne, sådan at færdigbehandlede patienter kan udskrives hurtigere og visiteres til relevante tilbud i kommunen.”
https://www.socialdemokratiet.dk/media/8525/en-10-aars-plan-for-psykiatrien.pdf
Stat og Regionen investerer samtidig med at I skruer tilsvarende ned.
I kan ikke være det bekendt! Det er kynisk, umenneskeligt og uanstændigt!


Hilsen Inge Wie Nielsen

Også vedhæftet.