Jeg bor i et område, hvor folk generelt er meget stærke på ressourcer. Når I politikere overvejer at træffe beslutninger, som går ud over os, er vi stærke og står sammen og det virker – gang på gang. Senest fik vi ændret en af jeres uigennemtænkte beslutninger som vedrørte Gammelgaardskolen.

Nu er I i færd med at træffe beslutninger, som omhandler en gruppe borgere, der ikke er i stand til at samle stærke kræfter og det har fået mig til tasterne.

Jeg - en ganske almindelig kvinde, 39 år med fuldtidsjob, en mand og to raske børn - er rystet i min grundvold.

Jeg har ingen ’aktie’ i dette område og alligevel er jeg dybt berørt og faktisk rigtig sur.

Det er ikke okay at spare på handicapområdet, så der fremover blot skal ske pasning og ’opbevaring’ uden aktiviteter.

Det er i sig selv rystende!

Men det, der er endnu mere rystende, er når jeg hører, at det allerede er sådan og har været sådan i årevis.

Vi har alle ret til et værdigt liv og vi skal tage os godt af hinanden.

Jeg vil på det kraftigste appellere til at I politikere mærker efter en gang til og genovervejer denne ”BALANCE-PLAN”.