Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Inddragelse ønskes, ekspertise haves

Bestyrelsen for Ellengården takker for mulighed for at indgive høringssvar i forhold til den påtænkte Balanceplan 2020.
Vi vil gerne først udtrykke forståelse for denne plans generelle nødvendighed.

Anbefaling
Det er vores anbefaling, at man vælger at bevare mulighed for nuværende bemandingskapacitet på vores tilbud, som med relativt få midler vil kunne medvirke til at reducere udgifterne på bl.a. anbringelsesområdet – til gavn ikke blot økonomien i MSB, men også for de børn og forældre, vi har til formål at hjælpe.

Hvorfor?
Bostedet Ellengården huser, hjælper og støtte nogle af de mest udsatte børnefamilier og vi ser med bekymring på de påtænkte besparelser. Familierne, som indskrives hos os, har komplekse og vidtrækkende sociale problemer, og undersøgelser og kvalitative interviews peger på, at opgaven løses godt, når der er nærvær, omsorg, høj faglighed og en intensiv indsats.
Bostedet Ellengården har lang og god erfaring med samarbejde med myndighedsafdelinger for familier omkring koordineret støtte og hjælp til de særligt udsatte familier. Der er flere tilfælde, hvor en familie indskrives med stor bekymring for børnene og med overvejelser om anbringelse, hvor det efter indskrivning er tilfældet, at forældrene varetager forældrerollen langt bedre og myndigheds bekymring er faldet markant, hvorfor anbringelse ikke længere er på tale.
Det er vores bekymring, at man ved nedskæring ikke længere vil have samme mulighed for at samarbejde med myndighed omkring de mest udsatte familier, hvor bekymring for børnene er stor. At der ikke længere vil være samme mulighed for personalemæssig fleksibilitet og for med kort varsel at kunne påtage os en særlig krævende opgave.

Vi er klar!
Bostedet Ellengården har lang erfaring og faglig ekspertise, og vi er klar til at indgå i processen omkring idéer og forebyggelse af bl.a. anbringelser. Vores tilbud er stillet i udsigt at blive inddraget i processen og har tilkendegivet stor interesse, og venter fortsat på invitation.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Bostedet Ellengården
Jacob Holm, fmd.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bestyrelsesformand Jacob Holm

Indsendt

28/01/2020 11:07

Sagsnummer

HS3150158

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716