Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Høringssvar, spareplan 2020

Mit barns handicap forsvinder ikke ved, at Aarhus Kommune konsekvent underfinansierer handicapområdet. Ingens handicaps forsvinder ved, at man fratager eller tilbageholder nødvendig hjælp til handicappede og deres familier. Når Aarhus Kommune har opgaven at afhjælpe mennesker med handicap på adækvat vis, så skal den opgave løses adækvat i praksis. Al lovgivning skal overholdes. Specialviden skal afgøre hvad behovet er. Det kan et budgetmål aldrig gøre.Trods flotte intentioner og vellydende strategier, er praksis allerede så mangelfuld, at hele familier knækker og bukker under ved, at der fødes et handicappet barn ind i familien. Som myndighed har Aarhus Kommune AL MAGT ind i disse familier, som ikke har mulighed for at opretholde et liv uden den rette støtte. Når man bærer så stor en magt, så har man også det ANSVAR, som knytter sig til magten. Det, jeg oplever som forælder til en svært forpint autismedreng, behandlingsanbragt I Aarhus Kommunes eget behandlingstilbud og tæt på de 18 uden forbedring i hans akutte tilstand, er, at Aarhus Kommune arbejder med loyalitet ifht budgetmål i langt højere grad, end de arbejder med loyalitet ifht specialviden og os 'enkeltsager', borgere, familier. Mit barn er et meget tydeligt eksempel på, hvordan 'opgaven' bliver markant dyrere, når man ikke bruger de nødvendige ressourcer på at forstå og løse opgaven adækvat fra start. Denne spareplan kan overordnet set betyde, at endnu flere familier bukker under, fordi de ikke får den nødvendige hjælp til deres handicappede familiemedlem, og helt konkret kan den betyde, at min dejlige søn, som er ekstremt porøs og sårbar, de facto tabes for evigt; en dreng, som er behandlingsanbragt på en Kommunalt ejet og styret institution, hvis liv vil gå helt under, hvis han oplever nogen form for psykisk eller fysisk magtanvendelse. I har mit barn I jeres hænder. Hvis I sparer mere på dette område, er det en decideret blåstempling af magtanvendelse over for handicappede og sårbare mennesker, og det vil gå direkte ud over mit barn og dermed mig, hans bror og alle med tilknyning til familien. For jeg er magtesløs. Familien er magtesløs. I har magten. Og det har I i alle familier/enkeltsager under Aarhus Kommunes Forvaltninger. Drop alle besparelser på handicapområdet!
Mvh. Michaela Lund Christiansen
Cand. Pæd. Antropolog, sygemeldt med belastningsskader.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

MICHAELA LUND CHRISTIANSEN

Indsendt

01/02/2020 09:46

Sagsnummer

HS8768819

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716