Kære rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Kristian Würtz, samt Aarhus byråd i øvrigt

Vi er forældre til Hannah Glenthøj, som bor på Kilebo, Hus 1, i Tilst, og har dagtilbud på Kileparken lige ved siden af. Hannah fylder snart 34 år.

Vi er forfærdede ved udsigten til nye besparelser på Kilebo og Kileparken.

Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler de svageste.

I 2016 kæmpede vi, og i sær min hustru, Elisabeth Glenthøj, for at der kunne være fast nattevagt i Kilebo i den del, hvor vores datter bor. Elisabeth var hver tredje onsdag foran rådhuset med hjerter og uddelte dem til byrådsmedlemmerne på vej ind til møde. På flyerne stod der: ”Vi har brug for hjertets kultur. Hjælp de handicappede. Pårørende for en bedre handicappolitik.” Det var på det tidspunkt, hvor Aarhus var på vej til at blive europæisk kulturhovedstad 2017. Det gælder fortsat og for altid, at kultur aldrig kan være kultur uden hjertets kultur. Se interviewet i 2016 med Elisabeth, hvor du også ser Hannahs hverdag:
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/store-besparelser-pa-hjem-udviklingshaemmede.

Aarhus kan hurtigt få et image i ind- og udland af at være hårdhjertede over for de svageste. Hvis vi skal tænke i penge, så kan der være meget økonomi i at være foregangsby i verden for handicappede. Det har vi som forældre rost Aarhus for i fortiden igen og igen. Men nu bliver vi usikre. Man må heller ikke glemme, hvor mange arbejdspladser det skaber og dermed minimerer arbejdsløshed. Der er så mange måder økonomi kan regnes ud på. Ordet ’økonomi’ er græsk, ’oikonomia’ og betyder ’husholdning’. At holde hus er meget mere end tal på bundlinjer. Det er mennesker, det er relationer, det er hjertet, det er fællesskab.

Helt konkret for vor families vedkommende er det meget utrygt, hvis der skæres nattevagt væk i vores datters afdeling. Hannah kan ikke kalde efter hjælp. Hun er helt hjælpeløs. Der er virkelig brug for en person på stedet, som time efter time kan være der, hvis der opstår sygdom eller andet. Jeg vedhæfter linket til interviewet med min hustru, hvor du også ser vores datter sammen med hende.

Der er allerede skåret ned, så der kan ikke tåles flere nedskæringer. Skæres der yderligere i normeringerne på Kilebo og Kileparken, vil det kunne føre til beboeres selvskadende adfærd og i det hele taget føre til, at medarbejderne for deres samvittighed ikke kan arbejde der. Der kommer personaleflugt, og dermed drænes Kilebo og Kileparken for de dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere, som vi glæder os usigeligt over, som det er nu. Medarbejdere, som kun lige akkurat trives efter vor iagttagelser. Men de kan ikke tåle at blive presset yderligere.

Se også Elisabeths læserbrev i forbindelse med sparerunden i 2016: https://stiften.dk/artikel/kommunalt-omsorgssvigt

Venlig hilsen

Elisabeth og Johannes Glenthøj, forældre til Hannah Glenthøj, Kilebo, Hus 1
Præstegyden 5, 8305 Samsø

Flyer: