Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Høringssvar Balanceplan 2020 - LMU Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

MED-udvalget i Center for Akut- og Opsøgende Indsatser har på et ekstraordinært MED-udvalgsmøde d. 31/1 2020 behandlet høringsmaterialet vedrørende Balanceplan 2020.

Generelt udpeger Balanceplan 2020 en række besparelser på et område, som de seneste år gentagende gange har været udsat for sparerunder, hvilket gør det særdeles udfordrende at finde flere områder at spare på.

Der har allerede de seneste år været en proces med at udskille de ikke-essentielle områder, og det vurderes, at en justering af serviceniveauet ikke længere kan foretages uden at have indgribende effekt på borgernes oplevelse af tilbuddene på området.
Besparelserne har desuden været samtidig med en markant forøgelse af borgere i centrets målgruppe, som fx bliver reflekteret af hjemløsetællingerne 2009-19, hvilket har medvirket til at sætte centrets ydelser under pres.

• I forbindelse med forslag 3 ”Åbent vejlednings- og rådgivningstilbud”, finansieres rådgivningstilbuddet af budgetreduktioner i driften. Det vurderes, at det er tvivlsomt at det nye tilbud vil medføre en reel aflastning af opgaverne i driften, hvorfor det vil medføre at man skal reducere serviceniveauet for nogle af de mest udsatte borgere i Aarhus Kommune.

• I forbindelse med den hurtigere hjemtagelse af borgere fra andre kommuner og fra Psykiatrisk hospital, er der en bekymring for, at det i praksis vil medføre at denne gruppe får fortrinsret til botilbud; hvilket i sagens natur, da der ikke oprettes yderligere botilbud til målgruppen, vil medføre at gruppen af udsatte som centret er i kontakt med, får forlænget ventetiden på en botilbudsløsning yderligere.

• Særligt ift. §110 forsorgstilbuddene er vi bekymrede for, at hjemtagelsen af borgerne, uden at tilføje nye botilbudspladser vil medføre, at borgerne opholder sig markant længere tid på forsorgstilbuddene. Dette kan medføre, at byrådets beslutningen 120-dagsreglen på §110 tilbud vil blive presset, og at forsorgstilbuddene reelt vil blive til en ’ventetidsløsning’, hvor borgerne afventer ledige botilbudspladser.

• Det forventede forøgende pres på §110 pladserne, med længere opholdstider og flere hjemtagede borgere, kan desuden risikere at ska-be yderligere flaskehalse ift. de opsøgende indsatser på gadeplan i Aarhus. Når det bliver sværere at få borgerne videre til relevante tilbud, både §110-forsorgspladser og egnede botilbud, kan bekymringen være, at hjemløse og udsatte borgere får endnu sværere ved at komme videre fra gaden.

• Ift. forslag 17 ”Reduktion i brugen af de særlige psykiatripladser”, har vi en bekymring for, at det kan medføre, at borgerne i stedet vil få op-hold på boformer og forsorgstilbud, som ikke pt. er gearet til at håndtere denne udadreagerende gruppe.

• Det forventes, at arbejdsmiljøet vil blive presset af de nye opgaver, med flere og mere komplekse borgere, hvilket kan medføre et højere vold- og trusselsniveau, forøget sygefravær og personaleomsætning. En stigning af borgere med komplekse problemstillinger, samt hjemtagelse af udadreagerende borgere fra de særlige psykiatripladser, vil kræve videreuddannelse af medarbejderne til at imødekomme denne nye komplekse gruppe, samt en justering af de fysiske rammer på tilbuddene, idet tilbuddene pt. ikke er gearet sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt til denne borgergruppe.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Steffen Lønstrup

Indsendt

04/02/2020 11:32

Sagsnummer

HS1410147

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716