Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Høringssvar Balanceplanen 2020

MED-udvalget for Familier, Børn og Unge (Nuværende Børn, Familier og Fællesskaber) har på et ekstraordinært MED-møde d. 20. januar 2020 drøftet høringsmaterialet vedrørende Balanceplan 2020.
Overordnet finder MED-udvalget det udfordrende at der laves nedskæringer/besparelser på området, samtidig med at implementeringen af det nye store værdisæt, Borgernes MSB, er i fuld gang. Særligt hastigheden hvormed tiltagene i Balanceplanen skal indfries er bekymrende og det skaber utryghed i forhold til belastningen på medarbejderne.
MED-udvalget er bekymret for, hvordan de forslåede besparelser vil påvirke både borgere og medarbejdere på området. Forslagene i Balanceplanen vurderes at kunne påvirke udfoldelsen af både fagligheden og specialiseringen negativt, hvilket vil få konsekvenser for både borgere og medarbejdere. Nedskæringer vil påvirke borgerne direkte, mens nedskæringer for borgerne vil øge presset på medarbejderne og påvirke deres arbejdsmiljø. Der er bekymring for, at medarbejderne vil komme til at løbe stærkere og håndtere flere komplekse sager.
Konkret bemærker MED at en reduktion med 1,5% på driftsudgifterne vil kunne mærkes og at serviceforringelser ikke vil kunne undgås. Der skal være balance i mellem hvor meget der skæres i ressourcerne og hvad der kræves, at det arbejde der skal leveres.
MED-udvalget frygter, at Balanceplanen vil kunne medføre et stigende sygefravær og en højere personaleomsætning over tid, grundet øget pres på personalet.
Afslutningsvis anerkendes det at BFF-besparelsesforslagene, er lavet ind i en værdimæssigramme, som kan give nye muligheder. MED bakker særligt op om, og tror på, ideen om, at arbejde videre med et Familiehus. Et Familiehus vil kunne øget borgerinddragelsen, samt lette adgangen til faglig rådgivning, hvilket vurderes positivt for både borgere og medarbejdere.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

FBU-MED udvalg

Indsendt

05/02/2020 13:25

Sagsnummer

HS0219260

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716