Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Dato 04-02-2020.
Vi skal hermed takke for muligheden for at afgive er høringssvar.

Vi forholder os
til udkastet specifikt vedrørende forslag til besparelser på Voksne, Job og Handicap.

Service loven§ 1. stk 2.
Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv - eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Kapitel 19
§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Ovenstående skal sammenholdes med Århus Kommunes egne fremskrivninger af konsekvenserne af besparelserne:
“Reduktionen i driftsudgifter vil medføre en personalereduktion på 23 årsværk. Forslaget vil sænke serviceniveauet i MSBs myndighedsafdelinger og interne bo- og dagtilbud. Det vil betyde færre medarbejdere på arbejde, hvilket vil medføre mere alene-arbejde for personalet, og at borgerne får mindre menneskelig kontakt. Forslaget vil øge risikoen for vold og magtanvendelser, få betydning for den personlige pleje for den enkelte borger, have betydning for mulighederne for overlevering af informationer om borgerne, vanskeliggøre implementeringen af faglige strategier og forventes at gøre det vanskeligere at fastholde og rekruttere medarbejdere. “

Det er befriende at høre kommunes egne fremskrivninger af negative konsekvenser, “så er luften taget ud af den ballon”.
Det er dybt bekymrende at forudsigelserne ikke bygger på erfaringsbaserede data fra den virkelige verden og tydeligvis ikke er sammenholdt med viden fra f.eks. det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Faglige organisationers registrering af sygdom/stress mv.

Altså: grundlaget for fremskrivningen af de negative konsekvenser, og af de faktuelle besparelser holder ikke i den virkelige verden. Papiret bygger i bedste fald på uvidenhed om pædagogiske arbejdspladser og i værste fald på virkelighedsfordrejning.

Konsekvensen af disse besparelser vil blive så gennemgribende for borgerne og decideret ødelæggende for velfungerende arbejdspladser at effekten af disse planer vil komme bag på alle beslutningstagere,- vel og mærke, hvis der er lødige evalueringer og feedback registreringer af effekter og virkninger!
“Der findes ingen lyde,- hvis der ikke er ører - til at høre”
Logikken på arbejdsmarkedet i social- og specialpædagogiske organisationer kunne
beskrives som følgende:
Kerneopgaverne ligger i fire grupper:
1.Pædagogiske opgaver, 2.omsorgsopgaver, 3.praktiske opgaver og 4. administrative opgaver.
De administrative opgaver er lovbundne i et omfang, at de skal tilgodeses/prioriteres, da
tilsyns praksis ofte har disse som fokus for kvalitets kontrol.
Besparelserne vil skære ned på frekvens, intensitet og varighed af pædagogiske indlæringsforløb der skal gøre borgeren mere selvhjulpen.
Omsorgsopgaverne (kontakt, samvær, basal pleje osv.) vil i høj grad rammes af færre ressourcer. Der vil ske en forringelse af borgerens egenomsorg / basale omsorg og opgaver som blot et eksempel; toiletbesøg og bleskift kunne frygtes sparet væk – og i stedet vil mange rammes af f.eks gentagne blærebetændelser og andre helbredsproblemer, der koster dyrt på andre niveauer.
De praktiske opgaver kan man ofte ikke komme uden om.

Konsekvensen af besparelserne kunne fremskrives i denne logik:
Arbejdspladsen (borgernes hjem) bliver funktionstømt for fagligt pædagogisk arbejde.
Personalet skal afhjælpe lidelser frem for at forebygge (brandslukning og ikke brandsikring)
Personalet vil i højere grad møde pårørendes frustrationer og krav om særlige hensyn til netop deres søn/datter.
Personalet får problemer med at forsvare:
Uretfærdighed i fordeling af ressourcer, borgernes ulykkelighed, ensomhed, vold, overgreb borgerne imellem, eller regression, tilbagetrækning og depression.
Mængden af forudsigelige utilsigtede hændelser, PN medicin forbrugets evt. stigning, og sygemeldingerne fra kolleger der ikke må vikar dækkes gør ikke udfordringerne mindre.
Det pres, der bliver på afdelingslederne /nærledelsen vil blive markant fra både personalet og pårørende, det kræver at man kan bevidne afviklingen af fagligheden uden at ryste på hånden.
Da Århus kommune allerede i dag betjener borgerne på ovenstående område med vikarer i ca hver 5 arbejdstime (19%) og der i forslaget lægges op til mindre mulighed for vikar dækning,- så vil den reelle konsekvens for borgerne være; at besparelsen kommer til at virke med meget større kraft end forudset og beskrevet.
Der kan forventes flere henvendelser til sundhedsvæsenet/psykiatrien/privat praktiserende læge med henblik på udredning/behandling af borgernes fysiske, psykiske og psykosomatiske lidelser.
Det kan forventes at brugen af PN medicin vil stige signifikant.
Det kan forventes at fastansattes sygefravær og jobskifte vil stige i frekvens og varighed.
Det kan forventes at magtanvendelserne stiger i frekvens og alvorlighedsgrad.
Der kan forventes en betydelig stigning i antal af Utilsigtede Hændelser.
Det kan forventes at reaktionerne fra pårørende bliver skarp.

Spørgsmål der er relevante:
Er der i forslaget indbygget evaluerings processer/ fokusområder og evaluerings metoder eller skal vi alle om et år blot sige hvordan vi synes det er gået?

Bliver data vedr. personalets sygemeldinger og arbejdsmiljøforringelser tilgængelige for os som pårørende eller ej? Eller kommer vi blot til at være tilskuere til gode arbejdspladsers forfald (læs her gode dag og bo tilbud)

Bliver der en central registrering og bearbejdning af registrerede negative konsekvenser for borgerne og personalet ?

Da forslaget lægger op til “væsentlige ændringer af tilbud” på bo og dag tilbud, bliver tilsynsmyndighedernes vurdering af kvaliteten af udført arbejde og drift af tilbud relevant.
Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud, der er nævnt i Socialtilsynsloven §4. Der føres tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder vedr kvalitet i pædagogik og ledelse.

Der kan forventes signifikant flere henvendelser til social tilsyn gennem whistleblower-ordning “fra frustrerede personaler og pårørende.
Det kan forventes at pårørende med stor alvor vil se på eventuelle “kvalificerede skriftlige afslag” på henvendelser til tilsynsmyndigheder.

Andre relevante tilsynsmyndigheder der kan forventes inddraget:
Det kommunale tilsyn, der er personrettet ifht. udviklings- og handleplaner, udviklingsmuligheder eller mangel på samme.
Arbejdstilsynet vedrørende arbejdsmiljø; alt arbejde skal kunne udføres forsvarligt, sundt både fysisk og psykisk.
Folketingets ombudsmand i sidste ende.

At der i besparelserne også skæres ned på selve myndighedsområdet vil i bedste fald give en stor arbejdsbelastning ift. færre medarbejdere og flere utilfredse borgere/pårørende, hvilket i sig selv er demotiverende for arbejdet.

Der er ingen vej til fred,- fred er vejen sagde en klog munk engang.

Disse spareforslag vil ødelægge mange års begavet brobygning mellem pårørende – personale - ledelse og borgere. Et samarbejde, der hidtil har stået for at imødekomme borgere, der ikke selv har sprog til at udtrykke, den virkelighed, der findes inde bagved – som har behov for et langsommere tempo, der har meget på hjerte og stort behov for at blive mødt af folk med hjerter.
Vores voksne udviklingshæmmede har en biologisk voksen alder, men en udviklings – og ofte en pleje/omsorgs alder, der er lig en babys.

Hver gang vi nævner ordet ”borger” kunne der ligeså godt have stået ”vores datter” – hun er blandt mange andre en af de handicappede, der ”står for sparetur” …..

Tænk Jer om.
Vi respekterer demokratiske beslutninger, men vi magter ikke livsvilkårsændrende indgreb, der ikke bygger på viden og erfaringer.

”En Nations storhed måles ved, hvordan den behandler
sine svageste medlemmer ” Mahatma Gandhi

Venlig hilsen Mette og John Zeuthen. Forældre til Helene som bor på Lisbjerghus.