Gå til hovedindhold
Høring vedrørende Balanceplan 2020 i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Høringssvar vedrørende balanceplan 2020

Det er med stor undren, at jeg læse Balanceplan 2020 MSB. Der er ganske enkelt intet nyt i metoderne, hvor der skal laves besparelser. Besparelser, der i øvrigt har pågået siden 2011 med omtrent det samme årlige beløb, der skal spares. Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan der lægges budgetter og hvad der bruges som input til disse budgetter.
Der er flere områder for besparelser, der ikke rammer borgeren, som ikke er behandlet, trods undersøgelser, der viser, at det er områder der kan spares store beløb på. I 2017 er der lavet en analyse, https://www.kl.dk/media/16724/rammer-for-effektiv-drift-af-botilbud-2017.pdf, hvor man kan se, at der i snit anvendes knap 50% af arbejdstiden på borgeren og de øvrige 50% på dokumentation og administration. Besparelserne i dokumentation og administration overstiger beløbet alene, på hvad i ønsker at spare. I undersøgelsen vises det også, hvor lidt tid, der nu bruges på borgeren.
Der er intet i planerne for besparelserne, ej heller dokumentation, der viser, at i har taget tidligere års erfaringer ind, for at se, om de indsatser, der skal til, for at opnå besparelserne overhovedet er lykkes. Andre steder (uden for den offentlig sektor) vil man se på, om der er ROI på den indsats man har lavet, men nej, i det offentlige anvender i de forskellige områder på socialområdet som et sparekatelog, man hvert år kan gå på rov i.
Der er heller ingen steder, hvor man ser helhedstænkning i besparelserne, kunne man prøve ikke at lade sig begrænse af et området, og se på, hvilke besparelser på andre områder kan anvendes som investering på dette område?
I sidder med alle data år i forvejen, nemlig i det øjeblik en borger kommer ind i systemet. Endvidere sker der ingen ændringer i behov fra det 17 år til indtrædelse i voksenrækken fra det 18 år. Alligevel anvendes der en fuldstændig urimelig mængde ressourcer for at revisitere og revurdere borgerens situation, med store omkostninger forbundet med at skabe 0-værdi. Hvilket tiltag har i lavet for at fjerne omkostningerne her eller få tilpasset loven, så den er tidssvarende?
Hvorfor er der ikke tænkt bosteder ind med andre typer fællesskaber, så man ikke ved re-visitation skal flytte borgere fra trygge rammer til ny rammer med ekstra omkostninger typisk til at støtte borgerne i forandringen og indkøring.
Hvor er jeres innovations katalog for dette område, hvor nytænkning, lovtilpasning, oprydning i egne rækker, udvikling af IT til områder for både støtte, robotter og optimering og lignende, vil være en investering i besparelserne, der efterfølgende vil forsætte?
Nu er nok nok! Nu er der i mere end 10 år i træk lavet besparelser, og ingen af dem er understøttet af loven, og her vil jeg bare tage udgangspunkt i et enkelt område i serviceloven, nemlig Kapitel 15 herunder. Med de besparelser, i har fremlagt, bliver hele §81 overtrådt, og nu må det være tid til, at vi beskytter vores borgere og ikke længere finde os i, at i ikke overholder loven, for de sidste mange års besparelser er en bevidst overtrædelse af loven!
Kapitel 15
Formål
§ 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således
1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres,
2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,
3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,
4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og
5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Derfor skal det nu prøves, når der er truffet beslutninger om besparelserne i den fremlagte plan, om straffeloves om magtmisbrug § 156 og § 157 tillader, at i gentagne gange kan overtræde den, og gør jer skyldig i gentagen forsømmelse i at overholde jeres pligter.

§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelseeller i overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører,straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden forforanstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Med en vækst af skatten gennem de sidste 3 år i Aarhus på 2,4 milliarder kroner (uden ejendomsskatter) har vi selv været med til at finansiere tilbudene og investeringer, vi har ikke set nedgang i skatteindtægter, i flere år . Med en relativ lille UKENDT udvikling på social området, er der intet, der understøtter, at i ikke kan lægge et budget med minimum principper, som selv i kan overholde. Intet i jeres planer ser realistisk ud, for inden besparelserne er godkendt, kan i ikke gå i gang, og alligevel har i taget besparelser på flere områder ind i første halvår, det er fuldstændig urealistisk og jeres indsatser, der skulle få jeres planer i mål, er kun papir øvelser.
I vil i det første halvår 2020 lave et 10 års perspektiv for at se, hvordan færre kommer i en livssituation, hvor der er brug for sociale indsatser. ”10 års perspektiv” i har ikke en gang været i stand til at sikre udvikling til nuværende årti, men haft afvikling på agendaen de sidste 10 år. Hvordan pokker vil i tages seriøst med så useriøst arbejde? Man investerer i fremtiden, så enkelt er det. Man forholder sig til udviklingen i samfundet for at få glæde af den. Der er intet forandret INTET, i tager spare kataloget år efter år og har ikke udviklet noget som helst. Der er et hav af planer, re-tænk handicap, høringer m.fl. og intet blive implementeret, og nu er i under opsyn for alle de bosteder, i ikke overholder loven, og i fortsætter bare den vej, i er trådt ind på uden at kigge op og stoppe op og tænke jer om.
På landsplan er vi fuldstændig i bund på ressourcer på bosteder, borgere er overladt til sig selv, de kompetance de havde, da de flyttede ind forsvinder, da de ikke holdes ved lige, de overlades til sig selv med en værdiforringelse af deres liv til følge. Personalet uddanner sig i håbet om at bruge deres kompetance, i stedet for at bruger uendelig meget tid på opgaver, der ikke kommer borgerne tilgode 52% bruges nemlig på dokumentation og administration. Der bliver høj personaleomsætning og endnu dårligere arbejdspladser og borgerne for det endnu dårligere.
Vis mig den undersøgelse af bare et bosted, hvor i har været ude og se udviklingen af jeres indsatser.
Nok er nok, og nu på vi se, hvad loven kan byde på, for når i har besluttet balanceplanen har vi dokumentation for en sag.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Britta Ponti

Indsendt

05/02/2020 23:21

Sagsnummer

HS4844476

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Sociale forhold og beskæftigelse
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H147

Kontakt

Kristian Erland Eskildsen

Fagligt Sekretariat

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Telefon: 4185 6716