Spring til hovedindhold

Skateanlæg

  • Leg og Ophold
  • Kultur
Et ønske er at få bygget et skateanlæg.
Man kan lave skateanlægget som et LAR-projekt (Lokal afledning af Regnvand).

Tanken er at anlægget skal kunne fungere som skateanlæg, men når der kommer meget vand vil anlægget kunne opsamle vand, så det ikke oversvømmer hotspots der vil blive ramt af meget regnvand.

Ved etablering er det en nødvendighed at der tænkes strategisk placering og kompetent entreprenør (FSR Beton).
Der skal naturligvis tænkes biodiversitet og bevaring af planter ind i projektet

Tilføj ny kommentar

Bruger 374
1 måned siden
Det er rigtigt godt hvis Skater Klubben får et bedre sted at skate end det nuværende Æblehuset med ujævn beton. Specielt hvis en fremtidig skaterbane kan kombineres med lokal vandtilbageholdelse, forskønning af beton søen og ikke mindst et aktivt miljø for de unge i byen - som det kniber gevaldigt med her i byen. Jeg håber at Aarhus Vand og deres ønske om at øge kapaciteten af vandtilbageholdes, kan kombineres så der er dobbelt brug af anlægget: 1) tilbageholde vand 2) glæde for skater børn og voksne.

Skatermiljøet er inkluderende, lærerigt og venligt - vi mangler det i byen!
Bruger 375
1 måned siden
Hjælp Virup IF med at skabe et skateranlæg og nyt ungdomsmiljø i Hjortshøj

Skateboarding er kommet til Hjortshøj, og interessen er stor. Sidste år blev skateboardafdelingen i Virup IF startet med 13 aktive udøvere, heraf tre frivillige, som brænder for at skabe et nyt fællesskab omkring skateboard.

Visionen er at skabe et aktivt og inkluderende miljø for børn, unge og voksne – et sted hvor man kan mødes, lære nye færdigheder og være en del af et positivt fællesskab. I en by i vækst er der et stort behov for flere aktiviteter og mødesteder for de unge, og et moderne skaterområde kan blive et vigtigt samlingspunkt i Hjortshøj.

Tidligere fandtes der en skaterampe på et asfalteret område nær Virupskolen. Rampen er blevet overdraget til Virup IF, men rampepladerne var slidte og krævede udskiftning. Efter en tidligere flytning blev flere dele af rampen desuden fjernet, og det kunne derfor ikke længere betale sig at genetablere den uden en større renovering.

Ved Hjortshøj Bypark findes et stort potentiale ved det tidligere æblehus fra Østergård. Det overdækkede område gør stedet velegnet til skateaktiviteter året rundt, men det eksisterende betonunderlag er ujævnt og begrænser mulighederne. Området har brug for en opgradering, hvis det skal kunne udvikle sig til et attraktivt skateområde.

Vores frivillige har allerede taget de første skridt og bygget flytbare skateramper af genbrugstræ, som bruges ved Æblehuset. Ramperne er mobile, da området også benyttes af byens danseundervisning flere gange om ugen. Det viser samtidig, hvordan området kan rumme flere forskellige fællesskaber og aktiviteter.

På længere sigt ser vi en mulighed for at tænke et nyt skateranlæg sammen med andre behov i byen. Et fremtidigt skateområde kan eksempelvis kombineres med løsninger til lokal vandtilbageholdelse og forskønnelse af området omkring den eksisterende betonsø. På den måde kan et anlæg få en dobbelt funktion:

At bidrage til øget kapacitet for håndtering og tilbageholdelse af regnvand.
At skabe et attraktivt og aktivt fritidsområde for børn, unge og voksne i Hjortshøj.

Et sådant projekt vil kunne skabe mere værdi for byen ved at kombinere klimatilpasning, byudvikling og fællesskab. Vi håber derfor, at blandt andre Aarhus Vand kan se potentialet i at tænke flere funktioner sammen, så et nødvendigt klimatiltag samtidig kan blive et nyt aktivt byrum.
Virupskolen har desuden investeret flere hundrede tusinde kroner i et streetområde. Desværre er området ikke optimalt til skateboard og rulleskøjter, da der ikke er taget højde for de bevægelsesmønstre og "usynlige linjer", som er afgørende for et velfungerende skateområde. Flere elementer er placeret uhensigtsmæssigt, så man eksempelvis ender direkte i stejle stigninger, betonelementer eller græsarealer.
Interessen for skateaktiviteter er stor. Både Virupskolen og Aarhus Kommune har efterspurgt muligheder for at bruge skate som en del af børn og unges aktiviteter. Vi mangler dog fortsat udstyr og materialer for at kunne give endnu flere mulighed for at komme i gang.
Vi har allerede skabt synlighed omkring afdelingen gennem opslag på sociale medier. Nu håber vi på støtte fra lokale fonde, virksomheder og samarbejdspartnere, så vi kan videreudvikle et skaterområde, der kan skabe glæde, bevægelse og fællesskab for hele Hjortshøj.
Sammen kan vi skabe et nyt aktivt byrum, hvor klimatilpasning og fællesskab går hånd i hånd.
Bruger 393
1 måned siden
Jeg forstår værdien af et skater-område for bevægelse og social udfoldelse for unge mennesker.
Men kunne det ligge mindre tæt på boliger? Jeg er bange for, at lyden fra aktiviteten vil være en gene for de boliger, der ligger lige op mod Østergårdsparken. Vi får i forvejen meget af den lyd, der er i forbindelse med fester og arrangementer i byen.
Bruger 431
3 uger siden
Jeg er meget enig. Det generer i forvejen, det som er der nu. Dejligt med plads til unge mennesker og fysisk bevægelse, men meget generende for naboerne, af hvilke der er mange.
Bruger 376
1 måned siden
Det er en super idé, så længe, der også er plads til Groove og andre fællesskabende aktiviteter i samme område.
Bruger 377
1 måned siden
Det er en mega gode ide👍🏻😊
Bruger 378
1 måned siden
Super fedt at I har taget teten og at de frivillige driver aktivitet med de unge! Tak Virup IF! Udover struktureret aktivitet vil en løbehjuls- og skatepark af god kvalitet give et uforpligtende mødested centralt i byen for børn/unge på tværs af aldersgrænser.
Jeg ser for mig et trygt og åbent mødested til at være aktive og udvikle sig på skateboard og løbehjul.
Jeg håber I får fuld opbakning og at der bliver god energi om at skabe en levende bypark indeholdende blandt andet en større skaterpark!
Bruger 379
1 måned siden
Virkelig god ide. En af de bedste slags legepladser og byrum. Havde tænkt samme tanke tidligere for området ved letbanestationen, men det er bedre hvor I foreslår det her.
Bruger 380
1 måned siden
Rigtig god ide 👍
Kunne dog også ligge andre steder byen. Fx ved basketbanen, nedenfor skolen.
Bruger 381
1 måned siden
Rigtig god ide! Min søn skater meget og har gode erfaringer med at deltage i et lignende projekt i Aalborg, hvor de lokale skatere var med til at udforme anlægget i dialog med konstruktøren. Den tilgang gav enormt meget goodwill i skater-community’et der følte ejerskab, og det var også meget til at sikre at det skater-anlæg, der blev bygget, var interessant for skaterne. Min søn fortæller mig at det desværre ofte er sådan at skater-anlæg kun bliver middelmådige fordi skaterne ikke inddrages nok og der går “det er jo bare en bane” i den i stedet for at der bliver kælet for detaljerne og alle rails, gaps, bokse, ramper og linjer bare spiller.
Bruger 382
1 måned siden
Som nærmeste nabo er vi allerede ret generet af støjen fra den lille skaterpark. Det er dog ikke børnene og de unge, der bruger den der genere . 😊

Det, der især larmer, er de flytbare ramper. Hver gang de bruges til et hop eller spring, giver de et meget højt brag, måske især fordi de efterhånden er blevet lidt ramponerede. Det kan til tider føles lidt som at bo ved siden af en permanent byggeplads.

Derfor håber vi, at der bliver tænkt over støjniveauet, hvis der er planer om at udvide eller ændre skaterområdet – for eksempel ved at vælge løsninger eller materialer, der dæmper lyden.

Bruger 383
1 måned siden
Rigtig god ide. Særligt at skabe lidt liv midt i byen, så alt ikke er centreret nede ved skolen.
Bruger 384
1 måned siden
Vil være fedt at bruge sted til at udvikle plads til flere fælleskaber. Fx for de unge, men der er også mangel på en "fælles park" i byen, hvor man kan ligge under træen og læse en bog, have picnic med sin familie og måske lave slackline. Så det ville være fedt at tænke lidt mere bredt og selvom man bygger sted som skaterpark, husk at plante træer og lave det hyggeligt også for alle andre.
God initiativ.
Bruger 385
1 måned siden
Som far til to teenagere bakker jeg op om idéen med en skatepark, så endnu flere kan komme ud og bevæge sig og deltage i det fællesskab, der er i det. Det er oplagt at bruge området til dety formål, da det i forvejen er et samlingssted for en række aktiviteter drevet af byens mange gode og frivillige kræfter. Mere af det i skønne Hjortshøj!
Bruger 389
1 måned siden
Så fedt! Mere af det.
Ved fra andre steder rundt omkring at det er vigtigt det kan mere end en ting. Derfor er vandopsamling i de regnfulde perioder jo helt genialt, de resterende 363 dage om året er det et skateanlæg.
Husk at det skal anlægges som et idrætsanlæg og ikke en legeplads. Årsagen kendes ikke, men det handler muligvis om at respektere Rullesport som sport og ikke kun leg.
Det kan kun blive godt
Bruger 390
1 måned siden
Det er en rigtig god ide, så der kommer flere aktive tilbud til børn & unge i byen. Vi har en søn, der elsker at stå på løbehjul og det bliver mere fristende at bruge byens udendørs aktiviteter med et fedt skate-anlæg, fremfor at sidde hjemme bag skærmen.
Bruger 394
1 måned siden
Bakker fuldt op om et fællesareal med skateareal gerne ala det i Øster Bjerregrav. Det kan samle byen og give de unge i Hjortshøj og omegn et aktivt alternativ til skærmen.
Bruger 394
1 måned siden
Bakker fuldt op om et fællesareal med skateareal gerne ala det i Øster Bjerregrav. Det kan samle byen og give de unge i Hjortshøj og omegn et aktivt alternativ til skærmen.
Bruger 399
1 måned siden
En skaterbane kan være et supergodt samlingspunkt for hele den park, som snart mangler sin ægte funktion og sammenhæng.

Skaterbanerne kan også bruges til andre formål, når der ikke ruller boards på. Bakker, bølger og baner opfordrer bare til leg og bevægelse i sig selv. Små børn vil løbe op og ned af 'bakkerne' og løbecykler vil tage ture der, når der lige skal krudtes af efter en dag i børnehave eller vuggestue. Jeg kan også sagtens se for mig, at den/de nærliggende institutioner kan bruge banen til deres lege og ture. Fx Børnehaven Bifrost med løbecykler eller andet.

Jeg står selv for et udendørs styrketræningshold i samme park, og os voksne vil helt sikkert også kunne integrere det i vores træning. Det er ikke kun skate-sporten der er inkluderende. Det vil en kommende bane også være.

Hep for sådan en skatebane i Hjortshøj.
Bruger 399
1 måned siden
Som mor til teenagere i byen stemmer jeg for sådan et anlæg. Ser rigtig ofte de unge drive rundt nede ved skolen om aftenen, hvor de kan finde en basketkurv i skolegården. De fortjener flere steder og muligheder for at bevæge sig.
Bruger 400
1 måned siden
Jeg elsker, at der er så mange frivillige kræfter og idéer i vores dejlige by og jeg hepper i den grad på et sted, hvor de unge kan bruge deres krop og skabe fællesskaber - det er så vigtigt og værdifuldt!

Jeg håber dog virkelig også, at der stadig vil blive plads til os, der danser groove i Byparken hver tirsdag og torsdag.

Igennem snart 7 år har ca. 20 mennesker danset to gange hver eneste uge, udendørs året rundt, i sol, regn, sne, blæst, lys og mørke og vi er meget afhængige af pladsen inde i Æblehuset for, at det kan lade sig gøre.

Både fordi det giver os læ på regnfulde dage, men også fordi, at der danser en del mennesker med, som har brug for det jævne underlag, da de pga. parkinson syge, dårlig balance og andre kropslige udfordringer har brug for det jævne underlag og det findes kun inde i Æblehuset.

Groove er ikke bare dans, det er et trygt og inkluderende fællesskab, hvor mennesker i alle aldre mødes - alle kroppe og alle typer mødes og danser sammen, kommer ned i kroppen, forbinder sig med naturen og med fællesskabet. Mange af dem der danser med, er mennesker, der endelig har fundet en motionsform, som giver dem glæde og hvor de glæder sig til at komme afsted hver eneste gang.

Vi har de sidste to år inviteret hele byen til gratis julegroove og julesnacks i Æblehuset og sidste år deltog ca. 80 mennesker i alle aldre - både børn og voksne.

Jeg håber så meget, at både skatere og dansere kan sameksistere i Byparken, men det er desværre blevet meget besværligt, at vi nu, 2 gange om ugen, skal flytte rundt på meget tunge skaterramper, for at vi kan være inde under halvtaget i Æblehuset. og selvom vi flytter dem, så fylder de stadig rigtig meget.

Så uanset hvad der sker med Byparken og Østergårdsparken i fremtiden, så håber jeg rigtig meget, at den også kan rumme vores dansefællesskab, for vi kan ikke finde et andet sted i Hjortshøj, hvor vi kan danse udendørs året rundt.



Bruger 402
1 måned siden
Skønt med et sted til de unge! Og jeg håber og krydser alle fingre og tæer for, at der også bliver plads til at danse! Vi er en flok som danser udendørs, hver uge 2 aftner i 1,25 time, året rundt. Og vi er noget afhængige at at ku gå i læ, men helt afhængige af et plant underlag. Så jeg håber der bliver plads til både unge og voksne, skatere og dansere🤞🤞🤞🤞
Bruger 403
1 måned siden
Det lyder som en spændende ide til gavn for børn og unge.
Men bevar muligheden for at folk i Hjortshøj kan samles ude og “inde” ( under tag). Til de årlige traditioner omkring Skt Hans og Vintersolhverv, til madpakkespisning og hygge - og til Groove året rundt, både de faste danseaftener og særlige arrangementer.
Det betyder så meget for så mange
at kunne mødes her uanset vejrlig på fast grund!
Og bevar endelig den gamle have omkring Blodbøgen!
Bruger 405
1 måned siden
Jeg er bruger af byparken, både som hundelufter, madpakkespiser, groover og generelt livsnyder. Jeg vil elske, at naturen bevares, så denne kan nydes af alle, men i sameksistens med at skaterne i byen kan få et sted at være, hvor de også kan passe på deres udstyr (aka under halvtag). Jeg har set massere af eksempler på, at dette kan lade sig gøre.
Mit forslag er at udvide de overdækkede arealer, så begge dele lader sig gøre, både tørvejr til grovere og madpakkespisere samt skatere. Og huske de årlige tilbagevendende arrangementer i byparken, der forsat kræver natur omkring sig. (Skt. Hans, kulegrave mv.)
Og en stor bøn! Lad børgen stå, det er en helt anden diskussion!
Bruger 406
1 måned siden
jeg tror der er for lidt plads - måske er det bedre plads nede ved skolen ;-)
Bruger 406
1 måned siden
det går ikke godt sammen med fredede flagermus i de gamle træer
Bruger 435
1 uge siden
Spændende projekt. Fornyelse vil denne "park" have godt af.
Der må findes lokale politikkere der tænder på infrastruktur, foreningsliv, frivillighed og ungdom.

I Malmø findes en oplyst skatepark, hvor lyset kun kan tændes, hvis folk rydder op af sig selv. Projektet er såvel både styret af brugere og kommune. Det skulle eftersigende gøre, så ingen bliver efterladt på perronen og at en stor portion ansvarlighed påhviler lokalmiljøet.

Dans, skate, kultur, bevaring af natur - Østergårdsparken ender jo med at blive det nye samlingssted.

Håber I kommer igennem til både Aarhus Kommune, DGI, Aarhus Vand, FSR Beton m.fl.
Og stærkt at dette kommer nedefra og nogen der mener det seriøst og ikke bliver endnu et ubrugeligt skateanlæg, som ses ved skolens klub.
Bruger 436
1 uge siden
Det er væsentligt at nævne at skating er en fælles betegnelse for løbehjul, rulleskøjter, skateboard, bmx mv. til de yngre kan man jo også løbe, cykle på løbecykel, scooter mv.

Tænkes projektet rigtig og bliver etableres af kompetent entreprenør er dette et inkluderende projekt for mange aldersgrupper