Spring til hovedindhold
Begivenhed

Informationsmøde om X272 boliger nord for Pannerupvej

Kom og hør om den kommende planlægning og status på projektet.
Dato
tirsdag d. 28. april 2026
Tid
17:00 - 18:30
Adresse
Bakkegårdsskolen
Bjørnshøjvej 1, 8380 Trige

Informationsmøde for lokalplan X272 Boliger nord for Pannerupvej

Opkøb & Grundsalg i Aarhus Kommune ønsker at planlægge for boliger øst for Trige på den nordlige side af Pannerupvej. Derfor vil vi gerne invitere dig til et informationsmøde om den fremtidige udvikling i området og den kommende lokalplanproces.

Du vil få en status på projektet og få mulighed for at stille spørgsmål samt give dine inputs til den kommende planlægning. Formålet med dette møde er således at klæde dig og dine naboer godt på med viden og at samle inputs, som kan bruges i forbindelse med udviklingen af det nye boligområde. Din deltagelse er derfor vigtig for at sikre, at vi kender de lokales interesser og behov, så vi får skabt et nyt og attraktivt boligområde i den østlige del af Trige.

Der vil være deltagere fra Plan og Medborgerskab til stede på mødet såvel som Opkøb & Grundsalg, der er udvikler i denne sammenhæng.

Program
Velkomst
Oplæg: status på projektet og den kommende proces
Spørgsmål & dialog
Afrunding og tak for i dag
 

Vi håber på stort fremmøde og ser frem til at hilse på dig.

Luftfoto af lokalplansområdet ved Pannerupvej, Trige Luftfoto med hvid stiplet markering, der tegner lokalplansområdet ved Pannerupvej, Trige