Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Nyt blandet byområde ved Rødkløvervej, Aarhus N

Debatoplæg - Nyt blandet byområde ved Rødkløvervej, Aarhus N

Den private udvikler, der har kontaktet kommunen er Casa A/S. En kæmpe byggekoncern med domicil i Horsens og således ingen direkte rødder i Aarhus. Casa byggede i 2018 for 1,8 milliard kr. Tjente i 2018 76 mill. kr. De har mellem 200 og 500 ansatte.
Aktuelt bebygger Casa Vejlby skoles arealer i Risskov. De bygger tæt og højt og fuldstændigt hjernedødt i Vejlby i forhold til miljø og deres omgivelser. De har også nogle prestigebyggerier såsom Havnebadet i Aarhus, der flashes på deres hjemmeside, men deres studenter-byggerier er udelukkende maximering af kvadratmeter.

Casa starter med at købe 9-10 familier ud af deres huse, for formentlig i omegnen af 5 mill. pr. villa. Dvs deres byggegrund koster ca. 50 mill. Dvs de skal bygge meget tæt og meget højt for at lave forretning ud af det relativt lille område. De planlægger da også( oplyst af kommunen ) 250 nye boliger, hvor der lige nu er 10 villaer…….

Hele Christiansbjerg er på samme tid i gang med at blive tæt og højt bebygget, næsten alle med studenter som forventede lejere. Den tid hvor studerende boede i campingvogne i Blommehaven er for længst forbi. Specielt på Christiansbjerg bygges der til studenter og der giver det da også mening på de tidligere erhvervsområder.
Men hvis det påtænkte byggeri bliver en realitet vil stemningen i Rødkløverparken blive totalt ændret. Ligesom den lille vej Rødkløvervej bliver helt lagt i skygge.
Universitetets fantastiske arkitektur lige overfor og historie vil blive sygt provokeret af det planlagte byggeri.
Der er lige nu en velafbalanceret blanding af lejligheder, karreer, villaer og nogle enkeltstående gule højhuse, lidt småerhverv og skole og børnehave, så området er en fin fin blandingsbebyggelse, der fortæller en historie. Byens nye historie med at fortætte alle huller og gadehjørner behøver ikke at ramme den lille trekant overfor Stakladen.
Jeg under så meget beboerne fra Katrinebjergvej og op til Stjernepladsen at deres område kan beholde deres provinsielle og hyggelige præg, og provinsielt er her ment som noget meget positivt.
Min indlæg er præget af stor kærlighed til Kløverparken, idet min farfar var en af de 3 håndværksmestere der opførte de 3 gårde i 1947. Et dengang fantastisk boligbyggeri, som har den historie i byen, at det på det tidspunkt var det første større privatbyggeri efter krigen.

Jeg vedhæfter billeder af Casas byggeri i Vejlby. Casa 1-2-3 og det sidste billede er et byggeri lige ved siden af Casas og det er noget mere æstetisk og kunne passe så meget bedre, men jo ikke give 250 boliger på den påtænkte byggegrund.


Der er to kommentarer til byggeriet:

Arkitekt Phillip Fangel synes at byggeplanerne er fremragende. Phillip Fangel bor ifølge det af ham indsendte i Risskov, men må formodes at meddele sig af faglig interesse. Imidlertid fremgår det ved søgning på Google at vedkommende er ansat i Aarhus Kommune. Gad vide om det er en forvaltningsopgave at påvirke den politiske beslutning om en voldsom ændring af et lokalområde.

Et andet meget positivt indlæg kommer fra en Kenny Antonsen – også afsendt som en privatperson. Ved søgning fremgår det dog at vedkommende er ansat i Developingfutureaarhus.dk et EU finansieret projekt der skal hjælpe bygherrer med at få fodfæste i Aarhus.......

Med kærlig hilsen
Lone Kirketerp
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lone Kirketerp

Indsendt

16/03/2020 23:09

Sagsnummer

HS9792078

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H151

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00