Spring til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 - Vurdering af bevaringsværdige bygninger (1-4)

Høringssvar vedrørende forslag til Kommuneplantillæg nr.5. Vurdering af bevaringsværdige bygninger.

Høringssvar vedrørende forslag til Kommuneplantillæg nr.5. Vurdering af bevaringsværdige bygninger.
Ejendom: Harald Kiddes Vej 57, 8230 Åbyhøj

Undertegnede afgiver hermed høringssvar vedrørende forslaget om at registrere min ejendom som bevaringsværdig.

Jeg gør hermed indsigelse mod den foreslåede registrering og anmoder om, at ejendommen udtages af listen over bevaringsværdige bygninger.

Processen for udvælgelse og fastsættelse af kriterierne fremstår ikke tydelig, og det er som boligejer vanskeligt konkret at afgøre, hvad der anses for bevaringsværdigt.

Dette gør sig særligt gældende, idet husene på vores vej, som er udpeget som bevaringsværdige, indbyrdes er meget forskellige, og der er intet eller kun ringe sammenfald mellem de bevaringsværdige elementer på tværs af husene.

Den beskrivelse, vi har modtaget i forbindelse med vurderingen, fremstår som en stikordsliste med begrænset redegørelse for de konkrete bevaringsværdige elementer. Det er på dette grundlag vanskeligt for os som lægmænd at vurdere konsekvenserne og navnlig de begrænsninger, udpegningen potentielt vil medføre.
Det er eksempelvis uklart, hvorvidt udpegningen vil begrænse vores muligheder for at etablere et solcelleanlæg, udnytte tagetagen samt udnytte den tilladte bebyggelsesprocent ved en eventuel tilbygning.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at processen har været utilstrækkelig i forhold til faglighed og fælles kriterier, og vi efterlades med et indtryk af tilfældighed i kommunens vurdering.

Kommunikationen omkring bevaringsværdige huse fremstår uklar og tvetydig. Det fremstilles i medierne og i kommunens kommunikation, som om udpegningen er uden betydning for det fortsatte ejerskab.

Dette finder vi imidlertid betænkeligt, idet udpegningen har betydning for den fremtidige sagsbehandling. Når et hus vurderes bevaringsværdigt, udgør det et forhold, som en kommende sagsbehandler skal lægge til grund for sin afgørelse, og denne afgørelse må forventes at være præget af den til enhver tid gældende politiske linje i Teknik og Miljø.
Dette giver anledning til bekymring.
Selvom den politiske holdning på nuværende tidspunkt er, at udpegningen som bevaringsværdig er uden betydning for boligejerne, kan den politiske linje ændre sig over tid. En sådan ændring vil kunne få væsentlig indvirkning på vores og fremtidige ejeres muligheder for at tilpasse boligen til moderne forhold.

Kommunen forholder sig ikke i høringsmaterialet til de økonomiske konsekvenser for de berørte ejere. Det er vores klare opfattelse, at udpegningen som bevaringsværdig udgør en begrænsning af ejendommens anvendelsesmuligheder og dermed vil påvirke dens værdi.

Vores indsigelse er sammenfattende begrundet i følgende forhold:
• Den modtagne beskrivelse er utilstrækkelig som grundlag for at vurdere udpegningens konkrete konsekvenser.
• Kommunikationen om udpegningens betydning er uklar og bagatelliserer dens reelle implikationer for den fremtidige sagsbehandling.
• Den fremtidige sagsbehandling vil være præget af den til enhver tid gældende politiske linje, hvilket skaber retsusikkerhed for de berørte ejere.
• Udpegningen udgør en begrænsning af ejendommens anvendelsesmuligheder og må forventes at påvirke dens værdi.
• Udpegningen har desuden konsekvenser for mulighederne for at forsikre ejendommen.

Afslutningsvis bemærkes, at såfremt kommunen ønsker at fremhæve den kulturelle arv i bygningsmassen, hvilket vi grundlæggende ser positivt på, bør det efter vores opfattelse ske gennem virkemidler, der ikke griber ind i den private ejendomsret og byggeloven.
På den baggrund fastholdes vores anmodning om, at ejendommen udtages af listen over bevaringsværdige bygninger.


Med venlig hilsen
Helene F. B. Kristensen
Lars Linnet
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lars Linnet

Indsendt

28/06/2026 12:00

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS3847884

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Kommuneplan
Område
Åby Åbyhøj

Hørings-id

H1516

Kontakt

Kommuneplan

Telefon: 24 20 38 06

Email: bevaringsvaerdigebygninger@mtm.aarhus.dk