For ikke mange byråds-perioder siden, ønskede socialdemokratiet at ride med på en grøn bølge, der blev talt om bevarelse af byens grønne områder, biodiversitet, naturlige grønne områder til gavn for byens borgere. Hvad er der sket, man stabler den ene cigarkasse ovenpå den anden, stuver mennesker sammen, præcis som man gjorde i Gellerup for år tilbage. Der bygges tæt i det der kaldes Å-dalen. Man kan følge med i naboens gøren og laden. Få nu lejet de eksisterende lejligheder ud først, og tjek lige udskiftnings procenten.
Engang var kolonihaveområderne et stille og fredfyldt område hvor man kunne nyde fuglefløjt og biernes summen, men med den hastighed af øget befolkningstilvækst på et relativt lille område, er det nu erstattet med støj, øget trafik og ulovlige parkeringer i de små havegange. Vi har store klima udfordringer, i byerne er overfladevandet et problem da arealer hvor nedsivning kan finde sted, formindskes. Kære byråd tænk jer nu om, tænk grønt, tænk klima-venligt. Vi har brug for naturen, børnene har brug for naturen.