Gå til hovedindhold

Høringssvar

Risskov Strandpark og Strandhus

Risskov Strandpark

Efter den lange tids heftige debat i pressen og i Aarhus Kommune, vedrørende anmodningen om en godkendelse af Lokalplan nr. 1113 for Rolighedsvej nr. 16 i Risskov, kan den annoncerede offentlige høringsfase ses som en sidste redningskrans smidt ud til den nødstedte Strandpark, omend der tilsyneladende kun lægges op til noget der kan ligne en folkelig godkendelse af den foreliggende plan.

Langt de fleste indlæg i debatten har ellers først og fremmest været kritiske over for planen, både hvad angår planens indhold, som kommunens håndtering af det samlede sagsforløb. Den kritik vil fortsat at være tilstede under den offentlige høring, og der kan forventes et stort folkeligt pres mod det famøse forslag. Med nærværende indlæg søges der derfor, at foreslå en måde at komme videre i det tilfælde, at den offentlige høring måtte resultere i en ny erkendelse hos byrådet.

I første omgang foreslås der iværksat en offentlig behovs- og realitetsanalyse omkring parkens fortsatte eksistens, og med dette grundlag på plads, og under respekt herfor, kan der så, i en fortsat offentlig proces, udarbejdes et nyt revideret lokalplanforslag, der i sidste ende kan udgøre de planmæssige rammer for et fremtidigt Risskov Strandpark.

Eksempelvis kan den samlede nye proces delvist begrundes- og se ud som følger:

Historisk baggrund:
Parken har hidtil, som en del af det tidligere Statshospitals ejendom, tjent til fordel for almenvellet... såvel i forhold til hospitalets patienter som for Risskovs borgere. Der har derfor været en alt dominerende forventning hos lokalbefolkningen om, at parken skulle fortsætte som sådan, også efter overdragelsen af parken til Aarhus Kommune.

Sådan tegner det ikke lige nu, men forhåbentlig lykkes det at vende stemningen til fordel for strandparkens fortsatte intakte eksistens, og det er med håbet om dette, at undertegnede nabo og daglige bruger af parken, med dette indlæg slutter op bag de øvrige lokale- og andre interessenter, der i denne sag forsøger at værne om de historiske og sociale værdier i Risskov.

Dette kan man gøre med respektfuld henvisning til salig borgmester Bernhardt Jensen der i sin tid, for over 50 år siden, som reaktion på folkelig modstand i 1960erne, netop stoppede en igangsat byplan for en fejlvurderet busgade brudt gennem det meste af Aarhus Midtby. Takket være dette indgreb undgik Immervad, Lille Torv og hele Latinerkvarteret sin udslettelse, og en registrering af det historiske Aarhus kulturarvsværdier fik i stedet en opblomstring. Dette resultat er Aarhus befolkning i dag lykkelig for, og på tilsvarende vis kan Aarhus Byråd nu igen, omend i mindre skala lokalt i Risskov, bidrage til stor glæde for fremtidens borgere, ved med forudseenhed at lytte til sine nutidige borgere.

Overordnede problemer:
1. Det altafgørende problem i den hidtidige håndtering af sagen har været det totale fravær af offentlighed i den gennemførte planlægning. Der har således ikke fundet nogen demokratisk analyse sted, hverken af parkens potentialer, eller af de eksisterende lokale ønsker vedrørende den fremtidige brug af parken!

2. Et andet afgørende forhold, der ligeledes er løbet helt af sporet, er at hjørnet af Strandparken… det med Strandhuset, ved en fejltagelse er endt på private hænder. Det blokerer for den demokratiske offentlige proces. Det duer ikke, forvandlingen til privat ejendom burde aldrig være sket.

De to situationer skal der nødvendigvis rådes bod på… eller findes en afklaring på, før man kan komme videre med en regulær udviklingsproces, stor eller lille.

ad.1 Hvad det første, demokratiproblemet, angår er sagen klar. Det kan kommunen komme uden om ved at iværksætte den nødvendige ressource- og behovsanalyse direkte i kommunalt regi, men nu i samarbejde med et lokalt udpeget borgerråd.

ad. 2 Det andet problem, det med privat ejendom, er mere komplekst! Men heldigvis er der rimelige begrænsninger mod en ukontrolleret kreativitet i den gældende lokalplan 1031 for området, og med et klart “nej” til den foreliggende anmodning om en ny lokalplan, har kommunen stadig en slags “aktiemajoritet” i Strandparken.

Hvis kommunen vil, er forudsætningerne for at konsolidere parkens hidtidige status som offentlig område således stadig til stede, og med en positiv ressource- og behovsanalyse, vil det demokratiske grundlag også være til stede for, at igangsætte en ny lokalplanlægningsproces…fortsat med en løbende folkelig deltagelse og offentlig inddragelse.

Strategi og handlingsplan:
Som ved enhver offentlig handling skal der nødvendigvis være en strategi. Aktiviteten foreslås defineret som en “planlægnings- og etableringsperiode” og
navngivet eksempelvis “Risskov Strandpark”. De tidsmæssige og økonomiske rammer eller hovedretninger skal desuden angives, ligesom der skal udpeges en tovholder/projektmager, der formentlig kan findes som et kontor i kommunens afdeling for “Plan, Byggeri og Miljø”. Tovholderen skal derefter i et koordineret samarbejde med et borgerråd, udpeget/valgt blandt sagens interessenter på et igangsættende borgermøde, stå for den designmæssige, tekniske og praktiske gennemførelse.

Planlægnings- og etableringsperiodens formål:
A… at Aarhus og Risskovs borgere og gæster opnår sikkerhed for fortsat og
ubeskåret, at kunne gøre brug af den foreliggende sociale, rekreative og
historiske arv i form af Risskov Strandpark, der udelukkende eksisterer, takket
være forfædrenes visionære dispositioner i forbindelse med tidligere tiders institutions- og byudvikling.

B… at der ved periodens slutning kan konstateres, at behov og ønsker blandt parkens naboer, brugere og andre lokale interessenter samt hos Aarhus Kommune, på demokratisk vis er imødekommet, prioriteret, samordnet, designet og sidst gennemført i praksis, i forhold til forudsatte rammer for renovering, indretning og opsætning af legitimt besluttet udstyr i parken.

Resultater:
Ad. A… hørings- og analyserapporter samt en tinglyst ny lokalplan for Strandparken, om muligt inklusive banearealet og striben af DSB-jord ud til Rolighedsvej.

Ad. B… aftalerapporteringer, designs og delhandlingsplaner på basis af den nye lokalplan.

Ad. B… terrænreguleringer, beplantninger og opsætning af udstyr inklusive depotfaciliteter i henhold til godkendte delhandlingsplaner.

Ad. B… ved periodens slutning er gamle- og evt. nye vedtagne selvfinansierede faciliteter i fungtion.

* Her var det tanken at vise et billede. Billedet er vedlagt som bilag.
* Se evt. også et websted med scrapbog om sagen! Adressen vises efter teksten herunder.

Potentielle visioner:
Som aller første trin ind i den offentlige proces er det herværende forslag, ironisk nok, tilvejebragt helt privat… fra udarbejdelsen af vedlagte situationsplanen og til sidste punktum herunder. Situationsplanen og parkens nævnte komponenter er tilstræbt at illustrere rammerne for, såvel hvad der kan ses som parken i dag samt hvad der kan drøftes i forbindelse med parken i morgen.

Der skal gøres opmærksom på, at der på idéplanet søges en stille og fredelig park uden tivolisering. Alle forslag anbefales derfor set som et menukort hvor den offentlige folkelige udvælgelse i særlig grad bør opfordres til besindighed.

På situationsplanen kan man lige netop se de første af op til 1.200 boliger af fremtidens Bindesbøll Byen stikke næsen frem bag de gamle træer i den øvre park. De træer er bevaret spredt ned ad bakken. På statelig vis førte tidligere en central sti fra det nu tidligere hospitals hovedbygning og ned til vandkanten, kajakhuset og en badebro. Lige nu ligger stateligheden og badebroen underdrejet, men måske er datidens storhed værd at genoplive!

Dominererende i midten af situationsplanen, troner de store grønne parkområder på begge sider af Rolighedsvej. Det er gaven fra fortiden til os tip- tip- og tipoldebørn, takket være rigtig gode beslutninger dengang tilbage mellem 1847 og 1852 da Jydske Asyl blev besluttet og indviet. Der er dog allerede, ad flere gange, taget en bid hist og en bid her, af de grønne herligheder, inklusive Solbakken og langs Harald Selmers Vej med flere steder. så der er altså gode grunde til, at nogen nu sætter foden på bremseren.

Ved at betragte den viste plan over parkerne kan man tydeligt fornemme hvordan en bebyggelse af strandhusparcellen som foreslået, vil lukke en stor del af den visuelle kontakt mellem den øvre park på den anden side af Rolighedsvej og den nedre park, Strandparken, fra letbanen ned mod kysten, havet og ud til horisonten. Det vil være en styrke om en ny plan kan fremhæve denne sigtbarhed.

Der kan muligvis bygges nyt i parken, men det må så fra første færd ske i et nært samarbejde med faglige specialister som kommunens eget Kulturmiljøråd samt Stadsarkitekten m.fl. og, aldrig at forglemme, med offentligheden på banen. Under de rette omstændigheder bør det således ikke udelukkes, at Strandhuset evt. kan indrettes som et fælleshus med åbne faciliteter for parkens brugere… eventuelt tilføjet et diskret mindre pavillonbyggeri med servering i stil med familiehaverne på Pile Allé i Frederiksberg eller som en miniatureudgave af Sjette Frederiks Kro i Risskov!

På terrasserne foran sådan et etablissement ville brugerne kunne følge børnenes leg og bedsteforældrenes kroketspil på plænerne, hvis alle da ikke ligefrem skulle foretrække et rask spil bold mellem målene der allerede står parat. Parat som også badevandet og kajakklubben, der netop har annonceret at der er 12 ledige pladser at søge om til 2020 sæsonen. Ja, og medens kajakfaciliteterne således er på plads i det, i sig selv, bevaringsværdige- og nyrestaurerede bådehus, kunne der måske godt ønskes forbedringer af forholdene for de mange badende. Tidligere, for omkring 100 år siden, var der smukke mindre badeanlæg, både ved Strandparken og henne på Badevej!

Afhængig af det muliges kunst kan man måske også forestille sig, at Strandparken lejlighedsvist kunne være vært for events af såvel stille og rolig karakter, som blomster- og haveudstillinger, sat op over forskellige temaer, der aktuelt kunne være et fokus på både klima og biodiversitet! Eller at der omvendt måske også kunne gives plads til mere spektakulære events med spirituelt bevidsthedsudvidende installationskunst i højt gear! Gerne hvor der på surrealistisk vis kan indgå et letbanetog!

Nå det ville måske være at stramme den, men letbanen vil under alle omstændigheder passere parken, og den bør oplagt indgå aktivt i parkens indretning med minimum et trinbræt og adgang fra begge sider, så perronen dermed også kan forbinde Strandparken med naboen på den anden side af skinnerne... Gallohaven. Gallohaven er et populært socialøkonomisk projekt under Aarhus Kommune, hvor lokale beboere og forbipasserende kan forsyne sig med økologiske grøntsager, frugter og blomster. Ligesom haven iøvrigt står for et epokegørende arbejde til gavn for biodiversiteten under mottoet “Vild med vilje”.

I det hele taget kunne det måske være hensigtsmæssigt at knytte det gamle DSB-areal, mellem banelegemet og Rolighedsvej til samme interesseområde som Strandparken. Det er jo dette areal der også passeres for at komme til og fra parken, der nu iøvrigt også er transitområde for beboerne på Badevej. Selve passagen eller overkørslen er helt ny, men ligner dog en typisk dansk jernbaneoverskæring, som den slags har set ud med bom og blink i de sidste 100år, og dertil kommer så oven i købet, at der også ligger et gammelt velbevaret ledvogterhus midt i billedet, lige til at putte på et julekort. Huset er i privateje og er nu så smukt restaureret, at man bare får lyst til at frede det.

I den resterende DSB-stribe mod nord foreslås genindrettet en tilpasset mindre “grøn” parkeringsplads nærmest overkørslen, og så er der kun lige en smal stribe tilbage hvor en håndfuld kreative borgere godt ville kunne finde sig et sted at rode med hobbyer som brevduer og biavl eller bare et sted at lave “ting” eller at hugge i sten eller… et uformelt fristed gemt mellem træerne!

Bemanding og drift
- Såvel parkens etablering som drift tænkes i høj grad at fortsætte som en del af opgaverne i Aarhus Kommunes Parkvæsen.
- Aktiviteterne i parken forudsættes selvfinansieret ved både etablering og drift.
- Borgerrådet repræsenterer brugerne på frivillig basis.
- Rådet konstituerer sig selv som en foreningsbestyrelse.
- Under etableringsfasen afholdes møder og træf efter behov.
- Efter etableringsfasen foreslås afholdt mindst et årligt møde.

Med venlig hilsen

Lars Jørgen Jakobsen


NB.: Strandparkens Websted
Under arbejdet med at deltage i- og følge debatten i sagen om Strandparken er tekster, billeder og tanker gradvist samlet og struktureret som en brainstorm sat ind i en scrapbog i form af et arbejdende websted… inklusive links til diverse artikler om sagen.

http://www.larsjorgen.dk/strandparken/intro.html
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lars Jørgen Jakobsen

Indsendt

15/03/2020 - 22:05

Sagsnummer

HS9026056

Informationer

Startdato
Svarfrist
Høringstype
Lokalplaner
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00