Link til dokumentsamling inkl. alle avisartikler og historik/tidslinje
Samlet digital adgang til alle offentlige dokumenter, avisartikler og sagens historik:
Borgernetværket ’Med hjerte for Aarhus’ er optaget af denne lokalplansag om Rolighedsvej 16A, fordi der fortsat er ubesvarede spørgsmål af principiel betydning, som vedkommer alle borgere i Aarhus, fordi det kan få indflydelse på andre lokalplaner og borgerinddragelsen.
Sagsbehandlingen har manglet gennemsigtighed (transparens) for os borgere, ligesom det ikke har været muligt at få en ordentlig saglig begrundelse for at lave en ny lokalplan, selvom vi har spurgt politikerne og også fået en række svar, der dog ikke har gjort os klogere.
Derfor har vi samlet alle offentlige dokumenter om sagen ét sted digitalt (en google drev mappe), så alle kan tilgå det (kræver ikke login), få et overblik, dykke ned i sagen og selv danne sig sine egne spørgsmål og holdninger til sagen. Kopier linket her ind i din browser:
http://kortlink.dk/rolighedsvej/25vsn
Det digitale materiale er lagt i en række undermapper:
• Oversigt over læserbreve/artikler fra aviserne med links til dem alle (online, gratis)
• Høringsmaterialet og invitationer til borgermøder
• Materiale fra byrådsmøder og udvalgsmøder
• 10-dages forespørgsler fra byrådspolitikere
• Notater fra forvaltningen
• Netværkets dialog med forvaltning og politikere
• Tidslinje og historik i sagen, lavet af netværket
Mangler, der noget materiale, der allerede er offentligt og bør lægges op, hører vi gerne fra dig via nedenstående mailadresse.
Vi håber, så mange som muligt bidrager med deres egne høringssvar, så der kommer så mange nuancer og stemmer med i denne del af borgerinddragelsen.
Bedste hilsener
Netværket ’Med hjerte for Aarhus’
Omfatter: 8 Fællesråd, 5 grundejerforeninger og 12 beboer-borgergrupper