Christiansbjerg Fællesråd opfordrer politikerne i Århus Byråd til nøje at overveje deres stillingtagen til forslag om lokalplan 1113.
Normalt engagerer Fællesrådene sig altovervejende i eget område. Men ualmindelig mange enkeltborgere, fællesråd og grundejerforeninger har engageret sig i sagen.
Vi opfordrer politikerne til at stille sig selv spørgsmålet. Hvorfor?
Som Fællesråd har vi skrevet læserbreve, deltaget i byrådsmøder og været medunderskrivere på bekymringsbreve 1 og 2 til politikerne, da vi mener, at forslaget om ny lokalplan 1113 er principiel, og dermed af betydning for samtlige Århusborgere.
Vi har stillet et meget enkelt spørgsmål:
Hvad har ændret sig siden 2017, som kan legitimere forslag om lokalplan1113 - en lokalplan som tillader udstykning og nybygning på en grund, hvor gældende lokalplan 1031 fra 2017 klart formulerer, at der ikke må udstykkes eller bygges yderligere på grunden, begrundet i bygningens bevaringsværdi, grønne område, kulturhistorie og nabohensyn.
Vi har endnu ingen saglige begrundelser fået!
Vi opfordrer politikerne til at spørge sig selv, hvorfor der ikke kan gives saglige begrundelser?
Sagen er blevet mere og mere mudret, fordi der ikke kommer konkrete svar på konkrete spørgsmål, og det er ikke en fordel for nogen parter.
På det virtuelle møde blev der sagt, at det var ”et af de mest omdiskuterede forslag til lokalplaner”.
At man så politisk vælger- udover ikke at give svar på de spørgsmål, der bliver stillet - at afvikle et lovet borgermøde som et virtuelt ”informationsmøde”, det er beskæmmende taget i betragtning, at det ikke bare handler om en byggesag, men også handler om, at tage mange borgeres stemmer alvorligt.
Vi opfordrer politikerne til at spørge sig selv: Kan denne sag, der har så megen opmærksomhed over hele byen ikke stilles i bero, indtil der kan indkaldes til et fysisk borgermøde?
Vi opfordrer politikerne til at stille sig selv spørgsmålet: Vil denne måde at føre politik på skabe præcedens? Vil det fremover være legitimt at ændre lokalplaner efter 2 år uden at kunne begrunde det politisk?
Vil det fremover skabe præcedens, at man laver en lokalplan for en matrikel?
Hvis ja, opfordrer vi politikerne til at stille sig spørgsmålet: Hvor efterlader det Fællesråd, Grundejerforeninger og enkeltborgere i den demokratiske proces? Og kan man som Byråd fortsat forvente engagement fra borgere, der kærer sig om byens udvikling?
Engagement bygger på transparens og ligeværdig dialog.
For Christiansbjergs Fællesråd handler denne sag om demokratisk indflydelse, eller rettere mangel på samme. At man så oveni den manglende dialog / demokratiske indflydelse tilsidesætter kulturhistorie, bygningens bevaringsværdi, nabohensyn og sammenhæng med hospitalsparken, virker ikke yderligere befordrende på tiltroen til politikerne eller vores engagement i byens udvikling.