Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1113 - Rolighedsvej 16A, Risskov

Indsigelse mod lokalplan nr. 1113

Sagen om Rolighedsvej 16 A er alvorlig. Hvis man som borger skal have tillid til politikerne og forvaltningen, er det afgørende, at de beslutninger, der bliver truffet, hviler på et sagligt grundlag. Det har mildest talt været rystende at se den arrogance, som bekymrede borgere er blevet mødt med i forsøget på netop at få en saglig begrundelse for pludselig at ændre en nyligt vedtaget lokalplan. Rådmanden for Teknik og Miljø har været fortørnet over, at nogen kan finde på at tilskrive ham personlige motiver og at de private ejendomsudviklere, der ønsker at udstykke og bebygge den bevaringsværdige matrikel, har udnyttet deres særlige adgang til Rådmanden. Men når man ikke gør sig den ulejlighed at komme med en sammenhængende, saglig begrundelse for hvorfor lokalplanen pludselig skal ændres til fordel for to private ejendomsudviklere, så er det ikke så underligt, at man stiller spørgsmålstegn ved hele processen omkring sagen. Særligt ikke, når andre interesserede har fået et tydeligt "nej" fra kommunen på samme forespørgsel (jf. Vejforeningen Strandvængets meget nøgterne og velunderbyggede høringssvar). Forslaget til at ændre den gældende lokalplan skulle aldrig været kommet så langt i processen som nu. Heldigvis er det ikke for sent, at man i byrådet griber ind inden sagen om Rolighedsvej 16 A vil stå som en skamplet i byrådets historíe.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Martin Bisgaard

Indsendt

15/05/2020 00:00

Sagsnummer

HS6468158

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H154

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00