Til Aarhus Byråd Aarhus d. 14.maj 2020
HØRINGSSVAR LOKALPLAN 1113 FRA MIDTBYENS FÆLLESRÅD

Aarhusianere vil generelt deres by. De engagerer sig, har holdninger, er stolte af, skælder ud, vil passe på. Det betyder noget for nærdemokratiet i Aarhus. Aarhus Kommune iværksætter mange tiltag i forhold til at fremme borgerinddragelse og rigtig mange Aarhusianere kommer på banen. Men det betyder så også, at Aarhusianere har en forventning om at blive hørt. Ikke nødvendigvis altid at få ret – men som borger forudsættes, at man kan have tillid til at blive taget seriøst, og at der overordnet besluttes objektivt på et oplyst grundlag ud fra et lighedsprincip i forhold til rettigheder og pligter. Borgere og politikere har en fælles interesse i, at de sager hvorom der skal træffes en beslutning er tilstrækkeligt belyst. Åbenhed og dialog sikrer det helt nødvendige tillidsforhold.
Desværre er Rolighedsvej-sagen blevet et eksempel på nogle problemer. Borgerne undrer sig og stiller spørgsmål. Fællesrådene stiller spørgsmål. Men der kommer ikke nogen svar. Dialogen mangler og fornemmelsen af ikke at blive hørt, dominerende. Derfor ender lokalplanssag 1113 om Rolighedsvej med at blive en sag for rigtig mange Aarhusianerne.
Nuværende lokalplan, som blev vedtaget med stort flertal i byrådet i 2017, har bla til formål at sikre, at ”den eksisterende park samt fredede og bevaringsværdige bygninger inden for området fastholdes”. Rolighedsvej 16A er udspecificeret som ”delområde 10”, for hvilket gælder, at der kun må ”opføres eller indrettes én bolig”. Der er allerede en bolig på matriklen, nr 27 på lokalplanslisten over bevaringsværdige bygninger, klasse 3/høj bevaringsværdi. Ovenikøbet tegnet af Hack Kampmann. Desuden står der specifikt: ”Lokal-planens delområde 10 udgøres af en enkelt, eksisterende ejendom øst for Rolighedsvej og jernbanen, som ikke må udstykkes yderligere.”
Nu foreligger forslag til en ny lokalplan, specifikt for delområde 10, hvoraf det fremgår, at der skal kunne udstykkes, laves forskellige ret høje hegn, bebygges med hele 3 ekstra bebyggelser udover den eksisterende bevaringsværdige bygning. To familieboliger på hver sin grund, men opdelt i 4 individuelle bygninger i forslaget.
Hvorfor er kommunen indenfor kort tid så fundamentalt uenig med sig selv og egen beslutning, at den skal laves helt om? Er det monstro:
Fordi ejer har en byggeret, som skal udnyttes og/eller ønsker man at respektere ejers ejendomsret?
Den holder ikke vand – ejer har jo netop ikke en byggeret. Ejer har selvfølgelig en ejendomsret, det kan ikke anfægtes. Men faktum er, at ejer har købt en ejendom beliggende på en grund, som ikke kan udstykkes eller yderligere bebygges. Det var absolut kendte betingelser og begrænsninger ved købet.
Fordi det er urimeligt, at lokalplan begrænsninger i forhold til ejendomsret og muligheder skal gælde for nuværende ejer?
Det ville være et problematisk argument. Hvorfor skulle man fastholde et nej overfor tidligere ejere og interessenter, som har spurgt om mulighed for udstykning/byggeri, og vedtage en lokalplan indeholdende disse begrænsninger og så pludselig anse dem for at være urimelige overfor den nye ejer? I forhold til ejendomsretten må ejere vel forvente et lighedsprincip. Ejendomsretten kan ikke påkaldes i forhold til at lave om nu, hvis samme principper ikke gjorde sig gældende ved besvarelse af tidligere forespørgsler om muligheder for grunden? Hvis man synes, at ejendomsretten fundamentalt krænkes af nuværende lokalplan, hvorfor i alverden gennemførte man den så? Og stiller det i øvrigt ikke spørgsmålstegn ved et utal af lokalplaner?
Fordi ejendom har fået lov at forfalde og trænger til at blive forskønnet?
Det giver heller ikke mening. Det kræver hverken ret til udstykning eller ret til yderligere bebyggelse - det kræver ikke en ny lokalplan. Intet i den eksisterende lokalplan forhindrer, at man renoverer sin ejendom under hensyntagen til dens bevaringsværdi og/eller soignerer grunden.
Fordi nogen har spurgt?
Det kan ikke være et argument – for der er spurgt flere gange tidligere, hvor kommunen har afvist, at der kunne udstykkes og bebygges. Det ses af kommunens egne notater. Tværtimod var det væsentligt ved den nuværende lokalplans tilblivelse, at dette specifikt blev tydeliggjort, hvilket bla. ses af mødenoter d. 02. juni 2015, hvoraf det fremgår: ” Det skal tydeliggøres i projektbeskrivelse og lokalplan, at der ikke gives mulighed for mere byggeri eller udstykning af grunden.” Og man vedtager derefter i 2017 en lokalplan, hvor dette indgår i principperne bag lokalplanen. Det er ikke tilfældigt, det er ikke et uheld. Det er tilsigtet, specifikt og må antages at være med et formål. Intentionen må være at støtte op om – at tilsikre – lokalplanens mål. Hvad har så ændret sig?
Der er i øvrigt en ændring i lokalplanforslag 1113 i forhold til gældende lokalplan – udover selvfølgelig det meget anderledes formål. I lokalplan 1031 har kommunen lavet en vurdering i forhold til Naturbeskyttelsesloven og har vurderet at kunne afstemme lokalplan 1031 med Naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelsesloven § 15 siger: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.” Dette er ikke noget, der er taget med i lokalplanforslag 1113. Her nøjes man med at konstatere, at Strandparken, men ikke matriklen berørt af lokalplanforslag 1113, er omfattet af Strandbeskyttelse. Det står der ganske vist ikke – men de omkringliggende matrikler, altså eksempelvis også dele af parken bagved ved tidligere Psykiatrisk Hospital, er også omfattet af Strandlinjen.
Men vi kan konstatere, at for lokalplan 1031 var det at udelukke ny bebyggelse og udstykning af delområde 10 et væsentligt element og det blev beskrevet uhyre præcist i bestemmelserne. Det var under de præmisser, at nuværende ejer erhvervede ejendommen. At kommunen derfor starter en ny lokalplansag på baggrund ejers ønske om at bygge og udstykke, det er vanskeligt at forstå.
Hvorfor alle disse spekulationer i et høringssvar? Som nævnt ovenfor har det vist sig vanskeligt at få en dialog med kommunen. Mange borgere, beboerforeninger og fællesråd har flere gange søgt svar på ret simple spørgsmål:
Hvad er den saglige, planmæssige begrundelse for at tilsidesætte indhold og mål af nuværende lokalplan og erstatte den med en ny, fundamentalt anderledes lokalplan i forhold til delområde 10?
Den saglige begrundelse må findes – en planmæssig disposition skal have en planmæssig begrundelse. De(n) saglige, planmæssige begrundelse(r) ville forventeligt findes i de hensyn, Planloven skal varetage. Altså eksempelvis i samfundsmæssige-, funktionelle-, æstetiske-, kulturhistoriske-, natur- og/eller miljøhensyn. Sådan som det jo faktisk ses i den nuværende lokalplan.
Hvis det simple svar på et simpelt spørgsmål ikke findes – eller man ikke vil oplyse det – så er det ganske enkelt ikke længere en simpel sag. Så bliver det en uigennemskuelig sag, som - måske – vidner om et uigennemskueligt system. Hvis noget er uigennemskuelige kan det vel næppe opfattes som værende tilstrækkeligt belyst. Det er simpelthen en modsætning. Forudsætningen for at vedtage en ny lokalplan må være, at der er tale om et tilstrækkeligt belyst beslutningsgrundlag.
Vi mener ikke, lokalplanforslag 1113 kan gennemføres på nuværende grundlag. Vi mener faktisk slet ikke, det burde have nået høring. Vores klare opfordring må være, at lokalplanforslag 1113 bortfalder, som det står nu.
En ny lokalplan er ikke en simpel sag – men der er stadig et simpelt spørgsmål: hvorfor?
med venlig hilsen
Midtbyens Fællesråd,
Thomas Kruse,
kontakt thkruse4@gmail.com