I sagen om Rolighedsvej 16A har en lang række borgere, grundejerforeninger samt flere fællesråd stillet flertallet af byrådets medlemmer en række spørgsmål i sagen – konkrete såvel som principielle. Det undrer os, at der ikke er svaret på disse spørgsmål endnu.
I den forbindelse er det værd at henvise til Århus Kommunes Samarbejdsaftale med fællesrådene, hvor der bl.a. står” Samarbejdet skal sikre den gensidige information og bidrage til en åben og respektfuld meningsudveksling”. Desuden kan der henvises til byrådets samarbejdskodeks 2018-2021, hvor man kan læse ”Vi er åbne og ærlige i vores møde med borgere og andre samarbejdspartnere. Vores processer skal være gennemsigtige.”
Vi undrer os, for hvis der er noget som sagen omkring Rolighedsvej ikke har været præget af så er det gensidig information og en åben og respektfuld meningsudveksling samt åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed. Det her handler i høj grad om tillid – borgernes tillid til vore kommunalpolitikere.
Vi mangler især helt præcist svar på de saglige såvel som politiske hensyn, som ligger til grund for iværksættelsen af en ny lokalplan, og vi mangler svar på med hvilke begrundelser lavede Aarhus Kommune indenfor relativt kort tid en vurdering af præcis de samme forhold og kom frem til to modsatrettede konklusioner. Her tænkes eksempelvis på forhold som bevaringsværdi, kulturhistorie, naboer og vejadgang, som lå til grund for lokalplan 1031, og som dermed udelukkede mulighed for udstykning og yderligere bebyggelse af Rolighedsvej 16A.
Vi undrer os over, at der åbenbart skal bygges for enhver pris – uden hensyntagen til den kulturhistorie og den bevaringsværdi, som det pågældende område har. Den hensyntagen har man ikke forholdt sig til og fuldstændig glemt i lokalplanen. ”Vi skal værne om Århus’ DNA” har en politiker udtalt. Værnemidlerne er vist helt forsvundet.
Vi undrer os over et afholdt virtuelt borgermøde - med alt hvad det indebærer af demokratiske og praktiske udfordringer - i en sag, som har fået stor bevågenhed og interesse fra mange borgere, og som helt klart indikerer, at her burde man have ventet og afholdt et fysisk borgermøde. Hvorfor har man så travlt med netop denne sag?
Vi undrer os dog mest over, at Byrådet accepterer at en sag, som i offentligheden har efterladt indtrykket af en i dansk sammenhæng uhørt grad af kammerateri og vennetjeneste, ikke for længst er blevet afvist.
