Spring til hovedindhold
Forløb

Åbent Hus om Helhedsplan Tangkrogen

Kom til Åbent Hus og hør om planerne for området ved Tangkrogen, der inkluderer en udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn, opførelse af et nyt rense- og ressourceanlæg samt bedre adgangs- og parkeringsforhold.
Kategori
Åbent hus
Fra
man, 06/08/2026 - 10:00
Til
tir, 06/09/2026 - 20:30
Adresse
Dokk1 - Rampen
Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus

Kort om projektet

Helhedsplanen for Tangkrogen omfatter etablering af et nyt rense- og ressourceanlæg, udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn og forbedring af parkeringsanlæggene ved Tangkrogen. Herudover omfatter projektet et nyt rør til udledning af renset spildevand i Aarhus Bugt, spildevandsledninger fra Viby og Åby renseanlæg til det nye anlæg ved Tangkrogen samt nedrivning af Marselisborg, Viby og Åby renseanlæg.

Projektet startede i 2014, da Aarhus Byråd satte gang i en helhedsplanlægning for området ved Tangkrogen. Intentionen var at udnytte arealerne ved Marselisborg renseanlæg, Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn bedre, samtidig med at der skulle findes plads til et nyt renseanlæg og udvidelse af Marselisborg lystbådehavn. Helhedsplanen har ændret sig flere gange undervejs blandt andet på baggrund af høringer og gennem inddragelse af borgere, organisationer og foreninger. 

Forslaget forventes at komme i offentlig høring i perioden ultimo 2027 - primo 2028. 

Forslaget indeholder lokalplan og kommuneplantillæg, miljørapport, miljøkonsekvensvurdering, udkast til §25 tilladelse og tilladelse fra kystbeskyttelsesloven fra Kystdirektoratet. 

Projektleder, Plan, Teknik og Miljø
Anne Mølgaard Juul

Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand

Telefonnummer: 41856273

E-mail: amjuu@aarhus.dk

Teknik og Miljø, Medborgerskab
Kristoffer Mølstrøm

Telefonnummer: 29668720

E-mail: krimoe@aarhus.dk

Åbent Hus 8.-9. juni på Dokk1

Aarhus Kommune og Aarhus Vand inviterer alle interesserede til Dokk1 den 8. og 9. juni, hvor man kan blive klogere på fremtidens Tangkrogen. 

Der er fire stande, hvor man kan høre om de forskellige dele af projektet. De fire stande er: 

  • Visualisering af projektet for hele området
    Bygherre: Aarhus Kommune og Aarhus Vand
     
  • Fremtidens Marselisborg Lystbådehavn og forbedring af parkeringsanlæggene ved Tangkrogen 
    Bygherre: Aarhus Kommune
     
  • Aarhus ReWater - byens nye rense- og ressourceanlæg ved Tangkrogen 
    Bygherre: Aarhus Vand
     
  • Myndighedsproces og historik 
    Myndighed: Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø
Rampen Rampen

Program

8. juni 

11.00-16.30
Stande ubemandet - gå rundt på standene og læs om projektet på egen hånd
Ingen tilmelding

16.30-18.30
Oplæg og dialog ved stande - hør et fælles oplæg om projektet i sin helhed og få efterfølgende en dialog med fagpersoner på standene 
Tilmeld dig her
Der vil være let bespisning 

18.30-22.00
Stande ubemandet - gå rundt på standene og læs om projektet på egen hånd
Ingen tilmelding


9. juni 

08.00-12.00
Stande ubemandet - gå rundt på standene og læs om projektet på egen hånd
Ingen tilmelding

12.00-14.00
Oplæg og dialog ved stande - hør kort et fælles oplæg om projektet i sin helhed og få efterfølgende en dialog med fagpersoner på standene
Tilmeld dig her
Der vil være let bespisning

14.00-18.30 
Stande ubemandet - gå rundt og læs om projektet på egen hånd
Ingen tilmelding

18.30-20.30
Oplæg og dialog ved stande - hør kort et fælles oplæg om projektet i sin helhed og få efterfølgende en dialog med fagpersoner på standene 
Tilmeld dig her
Der vil være let bespisning


Til oplægsseancerne kræves der tilmelding, og der er plads til 60 personer pr. seance.