Spring til hovedindhold
Forløb

Forløb med skoleelever og børnehavebørn

I marts 2026 blev der gennemført et samlet inddragelsesforløb for børn og unge i forbindelse med projektet Ny Natur ved Sabro. Gennem workshops, naturaktiviteter og fælles arrangementer arbejdede skoleklasser, børnehaver og fritidsklubben med idéer til områdets fremtid og lærte samtidig naturen bedre at kende.

Forløbet gav børn og unge mulighed for at bidrage med deres egne forslag til området – blandt andet om vand, stier, oplevelsesruter og naturaktiviteter. Samtidig blev projektet formidlet gennem aktiviteter som “bål og bænkebidere”, “snak og æd” og skolens fælles skolefest, hvor idéerne blev vist frem for resten af lokalområdet.
Kategori
Workshop
Fra
tir, 03/10/2026 - 08:00
Til
tor, 03/26/2026 - 20:00
Adresse
Sabro

Ny Natur ved Sabro

I arbejdet med idéerne til Ny Natur ved Sabro arbejdede børn og unge arbejde med et vigtigt dilemma: Hvordan skaber man et område med plads til både biodiversitet og beskyttet natur – samtidig med, at det bliver et godt sted for mennesker at opholde sig, opleve naturen og være aktive i området?

I marts 2026 deltog børn og unge fra Sabro i en række aktiviteter arrangeret af Aarhus Kommune, hvor de arbejdede med idéer, naturoplevelser og fælles aktiviteter som en del af udviklingen af det nye skov- og naturområde:

10. marts 2026 | Sparring og idéudvikling med 6. klasserne

Aarhus Kommune deltog i sparring og idéudvikling med skolens 6. klasser om Ny Natur ved Sabro. Eleverne arbejdede videre med deres idéer til området, blandt andet om vand, kommende vandområder og en oplevelsesrute med bærbuske og frugttræer. Formålet var at hjælpe eleverne med at kvalificere deres forslag og gøre dem klar til deltagerbudget-portalen


13. marts 2026 | Videre arbejde med idéer til Ny Natur ved Sabro

Arbejdet med elevernes idéer fortsatte på Sabro Skole, hvor der blev arbejdet med at færdiggøre forslagene til området. Dagen bød på sparring om natur, rekreative muligheder og formidling, så elevernes idéer kunne blive klar til at blive lagt ind på portalen og deles med resten af lokalområdet.

17. marts 2026 | “Bål og bænkebidere” med børnehaver

Mere end 30 børnehavebørn besøgte projektområdet til “bål og bænkebidere”, hvor naturformidling, leg og fællesskab var i fokus. Der blev lavet pandekager over bål, vist rundt i området og talt om naturen og de kommende muligheder i området. Børnene blev samtidig introduceret til idéen om senere at samle vilde frø, nødder og bær, som kan bruges til at skabe ny natur i området.

23. marts 2026 | “Snak og æd” med fritidsklubben

Fritidsklubben deltog i arrangementet “snak og æd”, hvor der blev lavet bålpandekager og fortalt om projektet Ny Natur ved Sabro. Under besøget blev børnene inviteret til at dele idéer til området og høre mere om naturprojekterne, herunder arbejdet med indsamling og spredning af vilde frø, nødder og bær i området.

26. marts 2026 | Ny Natur ved Sabro på skolefesten

På skolens skolefest præsenterede 4. og 6. klasserne deres idéer og forslag til Ny Natur ved Sabro. Her kunne elever, familier og øvrige deltagere høre mere om projektet, se elevernes arbejde og få information om, hvordan man kan stemme og deltage i deltagerbudgettet.

Sabro 26 marts SFO Sabro 26 marts SFO