Klage over endnu et boligområde for udsatte borgere og infrastrukturen i Tilst
Før der udvikles omkring det eksisterende Tilst, bør infrastrukturen - nærmere bestemt vej/ lyskryds på Blomstervej færdigudvikles.
Mht. at bruge 12 ha omfattet af lokalplan nr.667 til eksperimenterende bebyggelse til udsatte befolkningsgrupper - vil jeg stemme IMOD dette, da her i forvejen er megen vold og kriminalitet i Tilst - nærmere bestemt Langkærparken og ved Tilst Skole.
Vi tør ikke lade vores teenagere færdes til og fra sportsaktiviteter på Tilst Skole. De er selv bange. Det kan da ikke passe, I hos Aarhus Kommune ikke kan skabe trygge rammer for fremtidens voksne.
Der er jævnligt voldshændelser, skyderi og bilafbrænding ved Langkærparken og i Tilst.
Hvorfor gør I ikke noget ved dette?
Hvis der kommer et boligområde/ ny Langkærpark mere med udsatte borgere. - så kan vores børn slet ikke færdes trygt nogen steder.
Byg hellere et kollegie - og et gymnasium mere til de unge, der gerne skal uddannes godt og have et sted at bo i fremtiden. Der er ret mange unge mennesker her i Tilst.