Høringssvar – Indsatskataloget Byggeri og anlæg
Ref: BA–4 – Partnerskab for klimavenlig byggekultur

Tema: Udarbejdelse af charter

Super vigtigt punkt. Tak for det!
Desværre er dette punkt et af dem, der endnu mangler en ansvarlig enhed!

Et charter - et spændende projekt. Forstår jeg det rigtigt, at det er branchen sammen med Aarhus Kommune der formulerer dette charter?
Vil kommunen indføre et ”byggeri-politi” for at sikre sig, at charteret overholdes? Jeg bemærker, at ordet ”forpligte” netværket til grøn omstilling bliver brugt i pkt BA-4.
Hvad bliver konsekvenserne, hvis det ikke følges?
Fra hvornår skal dette charter virke? Først fra 2025? Forhåbentligt ikke, jeg håber det ligger klar til at blive implementeret i januar 2022.
Hvordan hænger charteret sammen med DGNB-certificering?

For mig at se, kan dette charter – hvis det gøres obligatorisk for alle parter i byggebranchen – være det, der får branchen til at rykke.
Vi er nødt til at få indført lovkrav for at få hele branchen med – om de så kun gælder for Aarhus ( i første omgang, for forhåbentligt vil ideen brede sig) i kraft af en særordning. På denne måde kan Aarhus jo få status af at være test og demonstrationsby.

Så vidt jeg læser Leverancerne – så er der tale om pilotprojekter og kommunens egne bygge- og renovationsprojekter. Hvordan kan det bredes ud til alle? Det er smukt og godt med den frie vilje – men når vi skal rykke så meget på så kort tid, tror jeg næppe, vi kommer udenom lovkrav!

Forslag til charteret
Dette charter skal gælde for såvel kommunalt byggeri, som privat og alment byggeri.
Udgangspunktet kan fx være kommunens egen publikation: Miljø- og energirigtigt bygger i Aarhus Kommune – som selvfølgelig hele tiden opdateres.

CO2 regnskab gennem hele processen. Som forslag til hvordan vi kan styre, at CO2’en nedsættes i byggeribranchen, kan der i charteret indføres en grænseværdi for, hvor meget CO2 hvert byggeri må udlede – dels i byggefasen – dels efterfølgende i driften – og slutteligt i afviklingsfasen. Altså et helhedsoverblik over byggeriet fra ”vugge til grav”.

Mindre cement i byggeriet – Et punkt i charteret bør omhandle brugen af cement, som i 2030 skal være nedsat med 50 % i forhold til forbrug i 2020 – OG at kun ”hvid cement” må benyttes.
Det kan evt erstattes af CLT træ.

Genbrugscyklus – Punkt BA-6; Cirkulær økonomi i byggeriet – bør medtænkes i charteret, således at et krav på mindst 50 % anvendelse af genbrugsmaterialer er indtænkt, samt krav om alternative drivmidler til værkstøj og maskiner.
Opbygningen af en materialebank / reuse for byggematerialer opstartes forår 2021. Dette kan evt danne basis for et nyt erhverv og skabe nye arbejdspladser.

Isolering – Rockwool skal erstattes af miljøvenlige isoleringsmaterialer.

Renovere i stedet for at rive ned – Det er vigtigt at stoppe kommunens planer om nedrivning, fx i forbindelse med Ghettoplanen. Det er et meget stort spild af ressourcer og materiale at rive ned og bygge nyt i stedet.
Renover bygningerne i stedet for og arbejd på en anden måde med de sociale problemer.

Duale vandsystemer - Vand som ressource i stedet for vand som problem.
Det hollandske firma: Hydraloop, har fremstillet et system, som genbruger op til 85 % af vandet i en husholdning. Dette kunne stilles som krav til nybyggeri.
Aarhus Kommune kan også fremadrettet indtænke duale vandsystemer generelt, ved både at benytte grundvand og overfladevand/regnvand.

Solceller – Dette punkt hænger sammen med PK-1 – som er et af de punkter i klimaplanen, jeg ser meget frem til.
I charteret skal der indføres krav om opsætning af solceller på alt nybyggeri i Aarhus Kommune. Dette kræver en ændring af lovgivningen, som nævnt under PK-1.
Dette punkt spiller også sammen med et andet høringssvar fra mig ang. decentrale energienheder.

Ladestandere – Der skal indføres krav om opsætning af ladestandere ved alt nybyggeri.

Uddannelse til bæredygtigt byggeri – I klimaplanen skal der også være et punkt, som omhandler kommunens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, fx Teknisk Skole.
Jeg bor midt i et stort renoveringsprojekt her i Aarhus, og har flere gange spurgt håndværkerne, om de anvender genbrugsmaterialer. Jeg får det samme svar hver gang: Det tager for lang tid – det er for besværligt – det er for dyrt.
Det er påkrævende med en holdningsændring!

Venlig hilsen
Birgitte Saviéra - Klima og Miljø Ambassadør
Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Klimaborgerrådet