Er fremtidens grønne borgere kun iført figenblade?

Jeg tilslutter mig generelt kritikken i øvrige høringssvar af en alt for uambitiøs klimastrategi.

Derudover mangler jeg helt, at Aarhus Kommunes Klimastrategi 2030 konkretisere et bredt og sammenhængende fokus på ”hvordan vi lige producerer, forbruger og genanvender tekstiler” på bedste cirkulære og klimavenlige vis.
Det sammenhængende fokus bør naturligvis bevæge sig på tværs af magistrats områder.

Til den seneste internationale ”mode måned” i september 2020 blev de fleste old school fremvisnings shows aflyst globalt grundet Covid-19 restriktioner og hele beklædnings branchen fik en time out til selvransagelse og ide udvikling til mere klimavenlig produktion og reorganisering af industrien. I Aarhus i dagene d. 16. – d. 20. september 2020 afholdte Salling en Future Friendly Fashion Week og uddelte, i samarbejde med Salling Fondene, bl.a. de første danske priser for bæredygtig (+ CSR) mode.

Disse tiltag kan jo kun hilses velkommen, men i et lavt sat estimat udført af Econet for Forbrugerrådet Tænk for perioden 2018-2020 anslås det, at mindst 677 tons nyt tøj (altså både salg- og brugbart nyt tøj) årligt smides ud til destruktion i DK fordelt mellem detail- og engroshandel og producenter. Som jeg har forstået det, har flere tekstil producenter, detail- og engrosforhandlere bl.a. efterlyst nationale lovændringer, der (selvfølgelig) vil kunne gøre det økonomisk forsvarligt fra deres vinkel, at undlade at afbrænde og destruere denne enorme mængde tomme kalorier i klimaregnskabet. Opfordringen er hermed givet videre.

Jf. Miljøstyrelsens ”Kortlægning af tekstilflows i Danmark/Miljøprojekt nr. 2017/Juni 2018” anslås det, at der årligt forbruges ca. 85.000 tons nye tekstile produkter i Danmark, heraf afbrændes ca. 42.130 tons brugt tekstil inklusiv beklædning, hvor en analyse af 7 kommuners affald har vist, at ca. halvdelen af de tekstile affaldsressourcer reelt har kunnet genbruges umiddelbart eller genanvendes. Hvis jeg laver et meget hurtigt regnestykke fra mit sybord vil det altså sige, at der årligt i alt afbrændes ca. 21.000 tons tekstile ressourcer som affald, selvom disse reelt kunne have været umiddelbart recirkuleret i det tekstile flow på forskellig vis. Miljøstyrelsen anslår, at der hermed mindst brændes umiddelbart (gen)anvendelige tekstile ressourcer af for 90-110 millioner DKR.

Ovenfornævnte mængde af afbrændte tekstiler er jf. Miljøstyrelsens kortlægning udover den mængde af tekstile ressourcer, der, for analyse perioden, recirkulerede/udveksledes blandt private og/eller div. sociale/øvrige (indsamlende) organisationer. En del af de indsamlede tekstiler eksporteres, hvor det anslås at yderligere 2.300 tons også afbrændes og/eller destrueres på anden vis.
I forhold til regulær genanvendelse af de tekstile ressourcer anslår Miljøstyrelsens analyse, at der, optimistisk set, kun er tale om at 320 tons tekstile ressourcer genanvendes i DK.

Et så massivt, nationalt, ressourcespild kræver omstilling fra alle parter inklusiv et stærkt og ambitiøst lokal politisk fokus, men spørgsmålet omkring styrkelse af en tværfaglig og klima strategisk tekstilforskning, øvrig innovation på området, lokal produktion (opstarts-, SMV`er og større virksomheder) og tekstil genanvendelse er jo så end ikke nævnt eksplicit i høringsmaterialet. Dette bl.a. på trods af, at EU`s affaldsregulativ midtvejs i Klimastrategiens 10 års periode, pr. 1. januar 2025, særskilt fremhæver tekstiler, som en såkaldt fraktion medlemsstaterne skal indsamle separat.

Det er naturligvis meget glædeligt, at der er indgået aftale om et klima ansvarligt indkøb/forbrug af møbler/inventar i kommunalt regi, men det fremgår så ikke tydeligt om dette også dækker aftaler for hele Aarhus Kommunes tekstile indkøbs- og forbrugsmønster?

Som udfører på tværs af magistrater er Aarhus Kommune samlet set ”selv” forbruger af div. beklædnings- og bolig tekstiler og skal altså også, jf. EU`s affaldsregulativ, i forhold til disse tekstiler, iværksætte separat indsamling og mulig recirkulation af tekstilressourcerne for ”egen husholdning”. Jeg kan heller ikke se hvor der i Klimastrategi 2030 alene for dette ”interne” område, kan siges at være en eksplicit, ambitiøs og strategisk plan i høring?

Jeg må samtidig stille spørgsmål til hvorledes det, juridisk formelt, forholder sig med hensyn til en fremtidssikring af tekstilt forbrugsmønster og den separate tekstile affaldssortering og mulige recirkulering i relation til div. driftsoverenskomster Aarhus Kommune enten har eller iværksætter med div. (private) aktører på tværs af magistratsområder?

Jeg er klar over, at høringsmaterialet og høringsprocessen er blevet skudt i gang inden regeringen og Borgens partier har fremlagt aftalen af d. 30. oktober 2020 omhandlende ”Fordeling af forskningsreserven samt midler fra reserven til genstart af dansk økonomi samt særlige udfordringer afledt af COVID-19 i 2021 mv.”. I denne er der for Danmarks Innovationsfond tale om 4 prioriterede og accelerationskrævende missioner herunder følgende i citat fra aftaleteksten;

” 4. Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Missionen skal bidrage til at fremme cirkulær økonomi gennem udvikling af løsninger til at forbedre ressourceproduktiviteten, mindske mængden af affald, øge mængden og kvaliteten af genanvendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra produkter. Der vil være et særligt fokus på plastik og tekstiler. Løsninger kan omfatte f.eks. ændret design og produktionsmetoder samt ændrede forbrugsformer. Andre løsninger omfatter at udvikle teknologier, der kan forbedre sporbarheden af materialer gennem værdikæden og sortering af f.eks. plastikaffald med henblik på genanvendelse af høj kvalitet. Det omfatter endvidere udvikling af nye løsninger til mere bæredygtigt design af f.eks. tekstiler, der minimerer forbruget af naturressourcer og sikrer længere levetid af tekstiler, samt teknologier, som kan øge genanvendelsen af f.eks. tekstilaffald. Der vil samtidig være fokus på øget brug af fornybare og genanvendte råvarer i stedet for nyudvundne fossile råvarer.”

Der er altså tale om et ret komplekst klimastrategisk område, der løsningsmæssigt både fordrer og kræver et samlet nationalt fokus, som helt er undladt i det forhåndenværende høringsmateriale.

Afslutningsvist vil jeg stille to simple, ledende spørgsmål til eftertanke til dig som læser dette; hvordan kan den beklædning, som du netop nu er iført recirkulere og holde værdi længst muligt i det tekstile flow og hvordan kan Aarhus Kommunes Klimastrategi 2030 understøtte, at det både bliver smart og lettilgængeligt for alle, at besvare og handle på spørgsmålet hurtigst muligt?


Med venlig hilsen
Nauja May Fleischer