Med tre mål og uden at gå på kompromis med velsmag, sundhed, økologi og medbestemmelse, vil Aarhus kommune gå foran i kampen for at reducere klimaaftrykket og øge bæredygtigheden af vores måltider. Vi håber at få spændende input gennem denne høring.
De tre mål, som byrådet vedtog i juni 2019, er at kommunen senest i 2024 har reduceret klimaaftrykket af de indkøbte fødevarer med 1/4, reduceret madspild med 1/3 og har flere klimavenlige fødevarer i indkøbsaftalerne.
Dette sker gennem inspiration, kurser og vidensdeling. Sammen med arbejdsgrupper og interessenter vurderer og igangsætter projektgruppen aktiviteter, der skal til for at nå i mål.
Projektet henvender sig til alle magistratsafdelinger og medarbejdergrupper, men også til borgerne.
Der er afsat ressourcer til en projektmedarbejder, samt drift, materialer og kursus/inspirationsvirksomhed. Deltagelse i aktiviteterne er gratis. Projektet er agilt, og aktiviteterne er ikke fastlagte på forhånd.
Vi vil gerne høre, hvad borgere og organisationer tænker om indstillingen. Og vi vil indsamle gode idéer til at støtte op om den omlægning, der skal ske. Måske nye samarbejder kan opstå.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H186
Projektleder Bente Kramer Møller
Indkøb og Udbud
bkmo@aarhus.dk