Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Willemoesgade karréen

Nybyggeri som (faktisk) gavner alle

Ved det virtuelle oplysningsmøde d. 17/8/20 blev det præsenteret, at tidligere ejere af grunden ikke kunne finde økonomisk incitament til opførsel af boliger, hvis den øgede bebyggelsesprocent af det samlede areal ikke kunne gå tilstrækkeligt på kompromis med andelen af åbne, grønne områder og rekreative fællesarealer. Hvordan kan man pludseligt – og allerede – ændre de formelle rammer, der angiver, hvilken type udvikling der kan ske i området, når det for blot få år siden blev besluttet, af de formelle rammer ikke kunne ændres?

Såfremt byggeriet må realiseres, på baggrund af bygherrens ønske om profitmaksimering og/eller Aarhus Kommunes endeløse vækstambitioner, vil jeg foreslå, at den planlagte forringelse af lokalmiljøet holdes til et minimum. Derfor håber jeg, at beslutningstagerne vil udvise forståelse for, at etagebyggeri i mere end tre etager, boliger tiltænkt unge, forringet trafiksikkerhed (særligt med henblik på af- og pålæsning af børnene ved nærtliggende institutioner), samt uundgåelige luft- og støjgener, vil udgøre en mærkbar forringelse af lokalmiljøet.

Vi glæder os til et nyt byggeri i den rigtige form, som også i praksis kan komme de nuværende beboere på Trøjborg til gode.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rolf Jensen

Indsendt

27/08/2020 19:42

Sagsnummer

HS7846076

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H187

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00