Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1109 - Skytower på Graham Bells Vej i Skejby

Vær obs på gode oversigtsforhold fra cykelsti til ny stiforbindelse

Vær gerne opmærksom på at skabe ordentligt udsyn i nye tilslutninger mellem eksisterende dobbeltrettede cykelsti og ny sti ind til hotellet. Man kommer cyklende i meget høj fart ad den dobbeltrettede cykelsti, som det planlagte hotel kommer til at ligge lige ud til. Og jeg kan læse af lokalplansforslaget, at kommunen har været rigtig gode til at sikre sig, at selvom der skal føres en ny vej direkte fra hotellet tværs over den gode cykelsti til Karl Krøyers Vej, så skal det ske på en sådan måde, at cykelstien skal føres under den nye vej ad en tunnel, så man som cyklist ikke skal stoppe op. Super cool. Men jeg tænker alligevel, det kunne være fint at minde kommunen om, at det for os daglige brugere af cykelstien er fuldstændig afgørende, at denne plan fastholdes, og at nye stitilslutninger i øvrigt bliver lavet med gode oversigtsforhold, så man ikke kommer cyklende med måske 40 km/t og pludselig dukker der en fodgænger op. På en illustration i lokalplansforslaget er der indtegnet træer helt op ad krydsning mellem ny sti og eksisterende dobbeltrettet cykelsti. Hvis der bliver placeret træer her, bør træer og buske holdes på en sådan måde, at der fra lang afstand bliver gode oversigtsforhold mellem de forskellige stier.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christopher Bering Baden

Indsendt

18/10/2020 21:28

Sagsnummer

HS8382027

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H190

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00