Materialet indeholder meget fine visualiseringer af det nye kvarter ovenpå overdækningen (tak for det!) men man savner en visualisering af niveau -2 (perronniveau), som også bliver en del af borgernes fællesrum - specielt for de mange frederiksbjergensere, der tager tog eller letbane til arbejde. Hvad betyder det for oplevelsen af banegården - og af byen - at spor og perroner placeres i et lavloftet betonrum næsten uden dagslys? Og vil der fortsat køre dieseltrukne godstog til og fra havnen gennem den nye underjordiske banegård?