Jeg er som udgangspunkt meget positiv stemt over for forslaget om at overdække banegraven. Det kan blive rigtigt godt at forbinde de to bydel på hver side, og skabe en mere sammenhængende by. Det er i mine øjne helt på sin ret, at denne nye bydel bliver bilfri.

Jeg ser det også som en helt naturlig del af overdækningen, at der bliver bygget en ny bydel med boliger. Der er og bliver mangel på almindelige (leje)boliger i Aarhus C. I forhold til tætheden ønsker jeg, at den nye bydel kommer til at minde om det eksisterende byggeri på begge sider af banegraven. Bygningerne må gerne være højere, men det må helst ikke bliver for tæt. Skrækscenariet er Ceresbyen. Tætheden på Aarhus Ø er udmærket i mine øjne.

Et meget vigtig perspektiv i planen om overdækning af banegraven er indretningen af selve banegården og perronerne. Aarhus har i dag en meget smuk og fin banegård (fra 1929). Men den er i mine øjne ved at være for lille og utidssvarende. Og det bliver kun værre i takt med, at befolkningstallet i Aarhus stiger.

Når perroner efter overdækningen rykkes ud mellem Bruunsgade og Frederiks Allé vil det være oplagt at indrette et nyt transitområde, hvor de nuværende perroner er i dag. Der er behov for flere butikker, kiosker, bog- og avissalg, restauranter, caféer og lign. til togpassagerer, som man f.eks. ser det på tyske banegårde. Og der er også behov for flere og mere attraktive ventefacilitet for passagerer og rejsende. Med den plads, der bliver til rådighed, hvor perronerne er i dag, må der kunne laves et nyskabende, moderne og kreativt transit- og velkomstområde. En ny port til Aarhus om man vil.