Det vil få negativ betydning for trivslen i hele byen, hvis banegraven plastres til med høje og tætte byggerier. Banegraven er ikke, som stadsarkitekten udtaler, "et åbent sår" .
Banegraven er byens lunge. Bevar og styrk den som åndehul med lys og luft og grønt.
Overdæk gerne, men etabler på dækket en central park med træer, planter, biodiversitet, bier, insekt-, fugle- og dyreliv, kunst, springvand, installationer, scener og rum til ophold, samvær, leg og kropslige aktiviteter, med stier til færdsel til fods, i løb og på cykel, løbehjul, rulleskøjter, skater. Måske skal skøjtebanen være her om vinteren og soppebassin og udendørsbad om sommeren. Steert Food og byhaver. Med op-, ned-, ud- og indgange til tog, bus, City og boliger på Frederiksbjerg.
Plads til kreativ tænkning og handling, hvor der er trygt at være og at passere.