Dette høringssvar skrives som helt nære naboer til banegraven fra vores lejlighed med indgang fra Halssti. Vi er overvejende positive omkring at udnytte banegraven til at binde midtbyen og Frederiksbjerg bedre sammen. Samtidig forstår og anerkender vi behovet for at fortætte Aarhus, hvis kommunen skal kunne imødekomme den store stigning i antal tilflyttere, vi kommer til at se over de næste årtier. Der er dog væsentlig forskellige måder at gribe fortætningen an på, og vi vil gerne opponere mod den tilgang, der er valgt i det opførte materiale.

1. FOR MANGE KVADRATMETER
110.000 kvadrameter er ekstremt voldsomt på et så lille område, som banegraven er. Det kommer til at udmønte sig i mange høje og tætte bygninger, som materialet i den grad undlader at visualisere. For at sætte det i relief er der på Frederiks Allé 75 tale om et - i byskala - forholdsvist højt lejlighedskompleks i 5. etager, mens banegraven i henhold til materialet vil indeholde flere bygninger af 8, 10 og 12 etager - altså over dobbelt så højt, som de omkringliggende bygninger. Dette vil fremstå yderst uharmonisk, meget forkrampet og respektløst over for det charmerende Frederiksbjerg.

Årsagen til det høje antal kvadratmeter på så lidt plads forsvares med argumentet om, at der skal præcis det antal til for at byggeriet kan betale sig. Med kendskab til bygningsprocesser må det siges at være en fordrejning af sandheden, der mere handler om, at alle involverede parter i processen skal tjene gode penge på projektet. Naturligvis ville byggeriet kunne opføres økonomisk forsvarligt ved et mindre antal kvadratmeter, hvis ellers Aarhus Kommune (som ejer 20% af banegraven), DSB (som ejer 80% af banegraven) samt den kommende hovedentreprenør kunne mødes et sted midt i mellem.

Vi foreslår - som mange andre - at man går væsentligt ned i antal kvadratmeter og i stedet fokuserer mere på rekreative områder. Vi foreslår i samme ombæring, at besparelsen på disse kvadrameter findes i højden.

2. ET SOLNEDGANGS-SPOT UD TIL ÉN AF BYENS MEST TRAFIKKEREDE VEJE
Af materialet fremgår det, at der omkring den nuværende Frederiksbro skal etableres et solnedsgangs-spot, hvorfra døgnets sidste solskinstimer kan nydes. Idéen er super god, men materialet tager ikke højde for, at dette spot vil ligge klods op ad én af Aarhus' mest trafikkerede veje med trafik i både nord- og sydgående retning. Vi savner generelt en plan over, hvordan et eventuelt byområde på banegraven vil hænge sammen med den nuværende trafik på Frederiks Allé.

3. HVORDAN KOMPENSERES NÆRE NABOER FOR EN FLERÅRIG BYGGEPROCES?
En byggeproces vil blive ekstremt langtrukken, og samtlige beboere langs Halssti frygter dage, måske aftener og weekender med tung larm fra byggepladsen. Hernæst går frygten på, at Frederiks Allé og Halssti bliver brugt som trafikvej for byggepladsen. Klog af skade fra Københavns metrobyggeri, hvor Københavns Kommune endte med en årelang erstatningssag mod forudrettede borgere, der endte med, at de måtte yde økonomisk erstatning, bør Aarhus Kommune forberede en strategi, der inddrager de nære naboer langs især Halssti og Kriegersvej i processen, således at de bliver hørt.

Et oplagt forslag ville være at tilbyde etablering af forsatsruder til nære naboers vinduer, der vender ud mod banegraven for at fjerne den tungeste støj.

4. HVORDAN BLIVER DE FREMTIDIGE TRAFIKFORHOLD PÅ FREDERIKS ALLÉ?
Materialet tager ikke højde for de fremtidige trafikale forhold på Frederiks Allé, til trods for det at nævnes, at der under banegraven skal etableres et helt niveau med parkeringskælder. Frederiks Allé er i forvejen en af de mest trafikkerede gader til og fra Midtbyen, og et kæmpe boligområde vil alt andet end lige øge det trafikale tryk grundet nye beboeres biler.

Vi ønsker at se et løsningsforslag til, hvordan Aarhus Kommune tænker fremtidens trafikale løsninger omkring Banegraven.

En oplagt løsning ville være at ensrette trafikken over Frederiks bro.