Glansbillede med glasur
- forslag til nyt banegravskvarter
At få aarhusianerne til at hoppe på grøn, bæredygtig bydel til fordel for det gode nuværende liv i byen kræver et stort arbejde. C.F. Møller med flere har lagt mange timer i deres forslag til overdækning af Banegraven. Men mon ikke borgere med interesse for området er i stand til at se, at det er blændværk og glansbilleder. Bæredygtig skal vel alle nye byggerier være i dag, og realiteten er at området bliver tilført flere biler og mursten.
Banegraven er allerede grøn
På plancherne med de eksisterende bygninger og forhold mangler alt det grønne, aarhusianerne kender. Billedet på side 20 i det foreløbige projektmateriale er taget om vinteren, hvor alt nuværende grønt er gråt og uden blade. Er det bevidst? Det nye projekt bliver "solgt" på en masse grønt med høje træer. Det er nemt at få til at se levende og udvokset ud på en illustration, men i virkelighedens verden vil mange botanikere vel sætte et stort spørgsmålstegn ved det realistiske i store træer i mindre "potter"?. Store træer på et betondæk uden rodkontakt til den jord og det grundvand, der ligger under byen. Der er også vist en del efeu op ad murene. De kræver jo ikke meget lys, jord og plads, der kan bebygges - men er vel ikke det, der for alvor skaber en grøn bydel?.
Et af "salgsargumenterne" på side 76 i projektmaterialet leder også tankerne hen på en rolig bydel: "Hallssti nedjusteres til stille sidegade". Nu må man spørge holdet bag projektmaterialet - har I prøvet at gå en tur ad Hallssti? Det ER en stille sidegade - endda med stor herlighedsværdi.
I de fremtidige visioner fremstår byhus-karreerne mellem Jægergårdsgade og Hallssti som om de skal åbnes ud mod Hallssti. Er beboerne her blevet spurgt, om de er med på at dele deres baggårde med den nye bydel?
Aarhus vil gerne føre sig frem som grøn by
Hvorfor lægger man så ud med at fælde de to brede, grønne bælter langs med Hallssti og Kriegersvej med høje træer - som virkelig er træer inde i midtbyen - med store kroner og tykke stammer. Hallssti og Kriegers Vej bliver brugt af joggere, cyklister og spadserende som forbindelse mellem broerne, hvor alle kan nyde en tur - sommer som vinter - i afvekslende natur med alle slags træer, der blomstrer og springer ud fra tidligt forår, med fugle der bygger reder - i det hele taget kan man følge naturens gang året rundt. Den natur der findes i dag, vises ikke på de eksisterende plancer. Hvordan kan man bare lade som om, den ikke er der?
I New York prøver man - og har brugt en masse tid og penge på - at få High Line til at blive et grønt bælte langs nedlagte togskinner - med grønne træer, hvor byens befolkning og turister går eller sidder og nyder det - og det ser også ud som om det lykkes rigtig godt for dem. En grøn oase midt i en storby.
At Aarhus' stadsarkitekt kalder Banegraven et åbent sår må stå for hans egen regning. Det er et stort grønt område, hvor man fra jordhøjde på Hallssti kan se solnedgangen og Aarhus 180 o rundt. En utrolig flot udsigt, som vil blive totalt smadret med den bebyggelse, som er skitseret. Togenes kommen og gåen er til stor fornøjelse for store som små - og med togenes forestående elektrificering ikke noget problem ift.partikelforurening. Men problemet vil opstå, hvis man skal sluse flere hundrede biler ud fra et planlagt bildæk under overdækningen - og sælge det som bilfri by.
Høj bebyggelsesprocent
Med den bebyggelsestæthed, der er illustreret, for at få det hele til at hænge økonomisk sammen, må man gå ud fra, at både Hallssti og Kriegersvej vil komme til at henligge i mørke en stor del af året. Visualiseringerne må være lavet ved midsommer.
Det er svært at afkode højden på de skitserede bygninger - og byggeriet ved den såkaldte solnedgangsplads ser ud som en mastodont - meget høj og "bredskuldret" på hjørnet af Hallssti og Frederiks Allé. Hvis der i projektmaterialet var angivet etager og bygningshøjder, ville mange nok blive overrasket.
Den nye bydel minder i tæthed om noget vi har set før, nemlig Aarhus Ø. Har Aarhus brug for flere (tomme) erhvervs- og butikslokaler? Mon aarhusianerne ser frem til den byudvikling?
Man vil binde byen sammen. Den er bundet sammen med dejlige forbindelsesgader fra Frederiksbjerg og til Midtbyen. Både attraktiv, grøn og af international karakter.
Kære politikere - tænk på byens borgere - og denne gang ikke på investorerne.