Med en overdækning af banegraven har byen en enestående mulighed for at skabe et afgørende bidrag til folkesundhed og trivsel i Aahus. Det kan man desværre ikke spore i det forliggende materiale. Posen må rystes, og der må findes indtægtskilder til at finansiere et rekreativt og livgivende område for alle. Som Ane Locht ganske rigtigt skriver, er vi i stigende grad overladt til iltfattige og fortættede løsninger. Hvis man ser antallet af borgere, der bruger områderne i Marselisparken, langs Tangkrogen, Strandvejen osv. - så er det kraftigt stigende. Det grænser ofte til "fluepapir" fordi beboerantallet i byen stiger og stiger - men det gør de grønne kvadratmeter ikke. Vi mangler lys, luft og grønt. Så derfor: byg lidt, byg lavt og byg sundt. Og lad så resten være til borgernes sunde liv i byen. Livet mellem husene.