Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Overdækning og nyt bykvarter over banegraven

Nej tak til byggeriet på banegraven

Jeg sidder og undres over, at os på sydsiden af Jægergårdsgade ikke har fået direkte besked i vores e-Boks i forhold til så stort og indgribende projekt. I flg. teknik og miljøafdelingen, har de vurderet, at det ikke har været nødvendigt ! selvom vi også vil blive generet af larm og øget trafik i årevis...Så det med at sige, at de der tier samtykker, er måske lidt misvisende, da der er mange, som ikke aner noget om projektet. Blev selv kun informeret pga. af en aktiv beboergruppe, tak for det.
Har spurgt tilfældige forbipasserende både på Fredriks bro og Hallsti om, hvad de synes, de boede alle i nærheden, og var alle ganske målløse !
Så det ville klæde kommune, samt teknik og miljø, at give folk i et udvidet nærområde direkte besked ved så stort et projekt. Det er jo os, som efterfølgende skal leve med og udholde, at så massivt og højt byggeri vil kunne ses, snart lige meget hvor vi bevæger os i kvarteret,. For ikke at tale om, at med så høje bygninger, så vil det nok ikke kunne undgås, at der bliver frit udsyn ned i stort set alle haver på hele Frederiksbjerg !
Undrer mig over hvorfor der ikke er lavet en 3 D model, som kunne udstilles i eks rådhushallen. 3 D visualiseringer på papir giver absolut ikke et fyldestgørende indtryk.

Hvis man ønsker sig en solnedgangsplads kunne man jo fjerne det grimme cykelstativ på Bruns bro, og lave en anden løsning til cykler
Har man lavet sig nogle overvejelser omkring, hvordan folk skal komme ind i området med deres flyttelæs, nu når den er bilfri ?
Hvad hvis der opstår brand ?
Kan se på tegningerne, at der er fyldt med trapper, hvad med tilgængelighed ?

følgende link
https://www.tv2ostjylland.dk/hojhuse-i-aarhus/grafik-hojhus-amok-i-aarhus-se-den-vilde-forskel-fra-2008-til-2028
viser med alt tydelighed, at Århus byråd ønsker fortætning i bymidten.
citat:
- Vi har store arealer uden for Ringvejen, hvor vi kunne lave udvidelser af bebyggelsen på åben mark. Men et flertal i byrådet har besluttet, at den primære forøgelse af befolkningen i Aarhus skal gennem fortætning, siger Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. citat slut.

Byrådet skulle måske hellere skele til nedenstående link:
https://www.tv2ostjylland.dk/hojhuse-i-aarhus/gamle-storbyer-som-paris-og-barcelona-vaelger-hojhusene-fra-aarhus-c-har-planer-om

citat:
"Dén udvikling står i skarp kontrast til, hvordan man vælger at gribe befolkningstilvæksten an i andre europæiske byer.

For Paris har bevidst valgt at lade være med at bygge højhuse i det gamle centrum. Barcelona takker også pænt nej. Ingen af de to europæiske byer ønsker, at deres bycentrum skal vokse i højden.
- Man har en bygningsmæssig identitet og et brand, som man er glad for i Paris og Barcelona, forklarer Jonna Krarup, der er lektor i arkitektur på Arkitektskolen i København.

- Og det handler måske om, at man har en identitet, der ikke er Nordamerikansk, siger hun med henvisning til, at især amerikanske byer har mange højhuse liggende i centrum."
citat slut.

Jeg bliver trist langt ind i mit hjerte over, at man kan finde på at fælde træerne langs Hallsti for sådan et projekt. Nyder, at jeg kan gå nærmest i trækronerne, hvor kan man ellers gøre det ? Skovtårnet på Sjælland er et godt bud, men her har vi fået det forærende ad åre, ved at lade naturen udfolde sig vildt...
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jette Lindkvist

Indsendt

21/09/2020 14:04

Sagsnummer

HS8633218

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H191

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00