Gå til hovedindhold

Høringssvar

Stort uforløst potentiale

Ideen om at overdække Banegraven er god. Aarhus vokser, og en byggegrund midt i byen er en fantastisk mulighed. Men det, vi får, ved at overdække arealet, skal være bedre end det, vi mister. Det må være udgangspunktet.

Vi mister:
- Støj og lugt fra tog og biler
- Afstand mellem bydele
- Uberørt natur midt i byen. De grønne baneskråninger er opstået lidt som et tilfælde, og i dag – knap 100 år efter udgravningen – har vi smukke opvoksede træer midt i byen. Ikke træer, som er klemt mellem fortovsfliser og asfalt eller sat i alt for små højbede, som andre bytræer, men rigtige selvgroede træer, som har haft plads og fred til at vokse sig store. Vi, der er så heldige at have træerne lige uden for vores vinduer, nyder synet, duften og dyrelivet, og byen som helhed har desuden glæde af den bedre luftkvalitet og større biodiversitet, som træerne bidrager til. I projektet ser det ud til, at enkelte træer måske kan blive stående. Men det sammenhængende uberørte stykke natur midt i byen med kontakt til det åbne land mister vi.
- Frederiksbjerg mister sin visuelle sammenhæng med resten af byen. Der vil ikke længere være kig over banegraven til Kriegersvej, Bruuns Bro, rådhuset osv.
- Uhindret kig mod vest. ”Solnedgangspladsen” giver ikke denne oplevelse, det ses bl.a. på billederne side 60 og 77.

Vi får:
- En barriere for sammenhæng til resten af byen. Frederiksbjerg vil blive afsluttet med en mur, ganske vist udformet som trapper og facader mod Halls Sti, men niveauet for gående bliver løftet en etage over Halls Sti. Den nye bydel bliver en visuel barriere og i nogen grad en fysisk barriere afhængigt af, hvordan stigningen kan etableres.
- Skyggekast i Krigersvej og på Bruuns Bro, foruden skygge internt i det nye kvarter.
- Byggegrunde, butikker og boliger lige midt i byen. Flere mennesker giver mere byliv og flere muligheder for os alle sammen. Når Aarhus vokser, bliver der råd til mere af det sjove for os alle sammen.
- Masser af p-pladser midt i byen. Den vel nok mest centrale placering for en overdækket parkeringsplads.

Er det, vi får, så bedre end det, vi mister? Jeg synes, prisen er alt for høj. Det er en god ide at overdække banegraven og bebygge arealet, men ikke hvis det skal være oven på en overdækket parkeringsplads. Det nye kvarter vil blive en barriere i stedet for at binde Frederiksbjerg til Midtbyen. Fjern parkeringsdækket og få bydelen ned, så der er niveaufri adgang fra Bruuns Bro, Kriegersvej, Frederiks Bro og Halls Sti. Byg gerne et p-hus på dækket i en let og begrønnet konstruktion. Et p-hus kan senere ombygges til anden anvendelse, når vi får mindre behov for biler i byen. Det overdækkede parkeringsdæk kan vi aldrig komme af med igen, når det først er bygget. Flere p-pladser lokker flere biler til. Det har vi ikke brug for.

Kommentarer til materialet:
Materialet er misvisende:
- Et banekvarter i niveaufri forbindelse med den øvrige by ses på diagrammerne på side 13 og side 64. Biler og tog lægger sig i to niveauer under bydelen. Diagrammerne på side 38 viser på samme måde, at Frederiksbjerg sys sammen med Midtbyen. Den oplevelse findes kun i en plantegning og et diagram. Sådan er projektet ikke. Det ses bl.a. på side 61. I virkeligheden vil sidegaderne møde en mur eller en trappe og udsynet fra Jægergårdsgade gennem sidegaderne mod nord vil blive stoppet af den nye hævede bydel. Bydelen vil tværtimod have en barrierevirkning.
- Flere visualiseringer fx på side 19 (øverste tv. og i midten) er lavet, så standpunktet ligger i to-tre meters højde. Det giver indtryk af, at man kan se langt i forlængelse af fx Dybbølgade (hvor jeg bor). Det vil ikke være tilfældet, da trappen stiger hurtigt og lukker for udsynet. Flere steder vil man også se direkte ind på det overdækkede parkeringsdæk, som vist på side 62. Kigget tværs over banegraven som vist nederst på side 79, forsvinder.
- På side 27 fortælles det, at byen mangler et grønt byrum, og der vises en tegning med et grønt felt på byggefeltet. Hvis det skal vise, at projektområdet leverer det manglende grønne byrum., er det mildest talt vildledende. Banekvarteret vil få byens nok højeste bebyggelsesprocent. Det kan ikke samtidig være et nyt grønt byrum på linje med Rådhusparken, Skanseparken og Mølleparken.
- Grøn sminke - fx visualisering side 43 – ingen altan i Aarhus er så begrønnet. Det er folks private altaner, for det meste står de helt nøgne. Jeg vil gerne se visualiseringen alene med den begrønning, som projektet og Aarhus Kommune skal levere.
- Solnedgangspladsen nævnes flere gange som et sted, hvor man uhindret kan nyde solnedgangen over banelegemet og ådalen. På side 60 er det tydeligt, at det meste af pladsen er gemt bag byggefelter og ligger i skygge og helt uden udsigt. En mindre del ligger i hjørnet mod Kriegersvej og herfra er der måske mulighed for et kig mod sydvest, det ses af visualiseringen side 77. Men det storslåede udsyn som findes i dag fra midten af broen ud af byen, findes fortsat kun på fortovet. En restaurant med udsyn tæller ikke som offentligt byrum.

Fejl:
- Områdeanalyse på side 24 (snit A) er forkert. Området har ikke store fælles gårdhaver. Kvarteret består af byhuse med hver sin lille have/gårdrum. Der er ikke en karrestruktur i denne del af byen. De store fælles gårdrum starter først syd for Skt. Pauls Gade. På samme måde er analysen på side 71 forkert. Skt. Pauls Gades forhaver findes ikke i Delområde E.
- Ærgerligt at kun halvdelen af snit D på side 29 er gengivet. Netop sammenhængen til den nærmeste by er interessant.
- Tekst er generelt ikke korrekturlæst. Det er voldsomt forstyrrende for læsningen.

Spørgsmål til materialet:
- På visualiseringen side 39 kan man se ned i banegraven under et spinkelt dæk. Vil det være muligt? Hvor er parkeringsetagen blevet af?
- Hvor mange steder langs Halls Sti laves der huller i dækket, så eksisterende træer kan blive bevaret? Hvor mange og hvilke træer bevares? På side 53 er et eksisterende træ ud for Helgolandsgade bevaret, men det ser ikke sådan ud på situationsplanen side 42. Kan hullerne laves, så der ikke kommer støj op nedefra?
- Bundopbygning er forklaret på side 51, tak for det. Men der er kun vist grobund for træer op til 8-10 meter. Hvordan sikres det, at træer kan vokse sig store – op til 20-25 meter som på billederne? Vil den nødvendige bundopbygning ikke gøre dækket endnu tykkere?
- Hvor stor bliver bebyggelsesprocenten? Side 23 viser størrelsen på andre byrum i Aarhus. Jeg savner mål på projektområdet til sammenligning.
- Visualiseringerne side 34 viser toppen af en masse flotte bygninger, men de kunne ligge hvor som helst i verden. Intet forbinder billederne til Aarhus eller til kvarteret. Hvor er billederne ”taget”. Hvordan kan både side 49 og side 73 være fra Dybbølgade? Jeg vil gerne se et kort med alle fotostandpunkter i materialet.
- Hvor mange parkeringspladser planlægges der med? Hvordan hænger kravet sammen med parkeringsnormen, herunder nærheden til Letbanen og anden offentlig trafik? Hvad er begrundelsen for at planlægge for parkeringspladser her?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Runa Hyldegård Jepsen

Indsendt

21/09/2020 17:08

Sagsnummer

HS8655108

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H191

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00