En by har brug for huller og mellemrum for at være levende, for at have rytme.
Gennem hullerne ser man byens historie og dens sjæl.
For at en by skal være interessant at bevæge sig igennem, må den eksistere i flere tider, den må både have det nye og det gamle. Byen må ikke glemme hvad den var, for det er en del af hvad den er. Forfaldet, resterne, ruinerne og hullerne er med til at fortælle den historie, det hjælper os til at læse den.