Jeg vil foreslå, at der etableres et stort grønt område, når man dækker banegraven.
Den skal indeholde en stor legeplads med borde og bænkearrangementer, hvor børnefamilier kan hygge sig efter en tur på strøget.
Der skal være multibane med mulighed for at spille bold, basket ball, samt et skateboard bane og meget mere til byens unge mennesker.
Der skal være petanquebane, kroketbane og mulighed for at spille skak for seniorerne.
Dette vil være helt i tråd med jeres målsætning om at skabe byliv og byrum samt sundhed og trivsel.
Det vil være fantastisk, at unge par, seniorer og børnefamilier kan hygge sig inden de skal tage toget hjem eller gå ned til bilen på bildækket.
Jeg vil foreslå, at man ikke kun dækker banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro men at der ligeledes bliver overdækket på den anden side af Frederiks Bro. Her kan man opføre de planlagte boliger, da her vil være mere plads, så højhusene ikke bliver så kompakt. Der skal være krav om, at der skal være mindst 15 meters afstand fra de bestående charmerende gamle bygninger og de nye bygninger, som planlægges opført. Det vil ikke skæmme de eksisterende charmerende gamle bygninger.
Der vil på dette område være mulighed for, at opnå lys og luft mellem de høje boliger da området er meget bredere og det vil give værdi for beboerne, at de kan gå over på det grønne område med rigtig mange muligheder. Endvidere vil boligerne ikke kun være for unge men ligeledes for børnefamilier, seniorer da banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro giver mulighed for aktiviteter.