Overdækning og nyt bykvarter over banegraven – NEJ TAK

Tak for jeres høringsskrivelse af 27. august om overdækning af banegraven og et nyt bykvarter.

Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min undren over forslaget. Fordi:
I disse coronatider bliver der til os alle stillet krav om at holde afstand, være ude i fri luft, gå ture og så vidt muligt mødes med andre i det fri.
Klimaforandringer stiller krav om træer, natur, grønne områder og biodiversitet.
Vi får at vide, at corona og klima på hver sin måde vil forandre verden og vores måde at leve og omgås hinanden på.
Og så får vi et forslag til høring, der betyder det stik modsatte. Ikke alene foreslår I en massiv fortætning af byrummet, men også overdækning af Aarhus´ lunge : ”den menneskeskabte og karakteristiske banegrav” (jf. Tillæg til lokalplan, Højhuspolitik 2018).

Mange byer/metropoler arbejder i disse tider på at etablere luftige grønne områder til deres borgere.
Det ”visionære” Aarhus – byen i rivende udvikling, byen ”for progress” derimod fortsætter den årelange forældede fortætningspolitik, samtidig med at man er parat til at skippe ådalene og banegravens luft og udsyn.
Og for hvad? For noget bedre? Til gavn for borgerne? For at gøre Aarhus mere attraktiv, smukkere? Eller ene og alene fordi fortætning og høje uskønne høje bygninger skal gøre en ”tvangstanke” økonomisk rentabel?


Bemærkninger til BAGGRUND FOR HØRINGEN

I skriver:
1. Overdækningen af Banegraven: ”Idéen er at bygge (…) butikker og caféer samt nye gang- og cykelforbindelser, der binder den nye bydel sammen med de eksisterende bykvarterer mellen Bruuns Bro og Frederiksbro”.

Mine kommentarer:
a. I dag er der intet, der forhindrer trafikken mellem nord og syd, øst og vest.
b. Hallsti er netop blevet udvidet som cykel- og gangsti.
c. En ny fortættet bydel med højhusbyggerier, der forbinder bydele?
Nej, tværtimod betyder forslaget om et århusiansk ”Manhattan”, at de eksisterende bydele adskilles af fortættet bebyggelse og høje bygninger, der ikke passer til den eksisterende bebyggelse med små 2-3 etagers gamle håndværker-og arbejderboliger.


I skriver:
2. Visionen er, at” Banekvarteret bliver en af verdens mest bæredygtige bydele”.

Min kommentar:
Øh,verdens mest bæredygtige hvordan?
2


Der er allerede i dag et levende butiks- og cafémiljø på Frederiksbjerg og omkring banegraven. I dele af Aarhus står mange butikker tomme og caféernes fremtid er usikker. Så måske skulle man i disse Internettider værne mere om vilkårene for de butikker, cafeér og restauranter, der er etableret?
I dag har vi ”gamle” beboere masser af luft, lys, udsyn og udsigt til grønt.
Hvem får det med tæt bebyggelse, underjordisk p-hus, højhuse? Udover dem i penthouselejlighederne?

3. I Banekvarteret er der lagt op til tæt bebyggelse med mange boliger. Tætheden er nødvendig, hvis projektet skal være økonomisk rentabelt”.

Min kommentar:
”Tætheden er nødvendig, hvis projektet skal være økonomisk rentabelt”?
Ja, men hvis det ikke er økonomisk rentabelt, så hvorfor projektet? Ingen borgere ønsker eller har behov for det – udover dem der kan tjene på det.
Så det nærliggende spørgsmål er: Hvem er projektet økonomisk rentabelt for?
Er det kun den umiddelbare og kortsigtede økonomiske gevinst, der skal bestemme Aarhus' fremtid? For nogle af os er visionen – selvom den måske ikke umiddelbart er rentabel - Aarhus som en smuk, rar og grøn by at være i og vokse op i. For os og vores børn.

Jeres spørgsmål til os borgere – og mine svar
Jeg har hørt fra webmødet, at man ikke skal tage C.F.Møllers skitser for andet end tanker. Så derfor forholder jeg mig kun til de opstillede spørgsmål.

I spørger:
1. Hvordan skaber vi nye, attraktive forbindelser mellem Frederiksbjerg og Banegårdskvarteret på tværs af banegraven?

Mit svar:
Hvis I insisterer på at fjerne Aarhus´ lunge, bør den erstattes med et grønt område, som virkelig forbinder Frederiksbjerg og Midtbyen. Et område, som giver borgerne mulighed for at se/mødes udenfor og mulighed for fælles aktiviteter. Dvs. en ”central park” og ikke et ”Manhattan”.

2. Hvordan kan en ny bydel, der bliver høj og kompakt, indpasses på dette sted?

Mit svar:
Jamen det kan det ikke! Hvordan skulle et markant fortættet byrum med høje, høje huse kunne erstatte Aarhus´ lunge med masser af luft, udsyn, grønt og biodiversitet? Og indpasses i de omkringliggende områder med små huse/lavere bebyggelse? Som minimum skal bebyggelsen harmonere med de nuværende områder.

3. Er det de rigtige emner, vi har fokus på i miljøvurderingen?

Mit svar:
Jeg er endog meget bekymret over anlægsfasen, som medfører larm og rystelser.
Husene på Kriegersvej er fra omkring 1880, og er alle mærket af piloteringen ved etableringen af letbanen. Og larmen var uudholdelig. Ved et møde her på Kriegersvej med Letbanens ledelse, var de meget overraskede over omfanget af rystelserne i husene.
Så hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at vores huse ikke får yderligere skader eller ”falder sammen”? Der har jo været flere tilfælde ved pilotering i Aarhus, hvor omkringliggende huse fik alvorlige skader.
3

Hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at det bliver udholdeligt at bo her?
Hvor vil Aarhus Kommune placere det økonomiske ansvar ved skade på husene?


4. Når vi foretager ændringer på Kriegersvej, er der høringer om indsigtsgener.
I lokalplanen står: ”...da et naboskab til høje huse kan medføre betydelige skygge- og indkiggener for et lavt boligområde, er der som udgangspunkt fastsat en zone på 100 m omkring de lave boligområder, hvor høje huse ligeledes udelukkes”. Jeg går ud fra, at det er en del af miljøvurderingen, selvom det ikke er nævnt i jeres skrivelse, eller?

Kort sagt
Beboerne i bydelene er stærkt modstandere af projektet. Det fortættede og høje byggeri fjerner lys og luft fra området og giver mange miljøgener, trafikale problemer mv.
Udover de miljøproblemer projektet medfører, så bliver bebyggelsen meget meget dyr. Så det er uforståeligt, at byrådet ikke prioriterer en sådan byudvikling et andet og billigere sted i kommunen.
Spørgsmålet, der rejser sig, er derfor hvem er det, der tjener penge på byggeriet? Det vil være rimeligt, at økonomien i projektet lægges frem og bliver gennemsigtigt for alle. Så det bliver klart, om det økonomiske særinteresser, der påvirker planlægningen af byudviklingen.